Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 s
En ting var sikkert, penge maatte de have, skulde
de faa moreller!
Men meget af den sort var for tiden ikke at
opdrive i nogen pung. Saa sagde Else pludselig en dag:
«Lad os sælge nogen gamle klæder, saa vi kan
kjøbe os frugt.»
Hun huskede paa de gamle sælgekoner der
hjemme, der kom for dørene og vilde kjøbe aflagte
klæder.
De blev alle uhyre ivrige. Undtagen Anne
Katrine. Trods alle overtalelser var hun ikke til at rokke.
Alle de andre kom hver med sit. Der kom kufter
og kjoler og sko for en dag, som havde ligget
henslængt paa klædekamrene, og det blev en voldsom
stor bylt. Else, der saa nylig var reist hjemmefra,
havde desværre intet gammelt tøi, men noget maatte
ofres, og valget faldt paa en liden, brun kufte og et gult
silkelommetørklæde, som Else havde fundet ud aldeles
ikke klædte hendes fregner.
Hele den store bylt skulde sælges i byen, der
laa ti minuter fra jernbanestationen. Men alt skulde
ske i den dybeste hemmelighed.
Hervor, Else og Jutta fik opdraget at reise til
byen for at afhænde deres varer, og alt var ordnet.
De havde faat lov at reise til byen for at
udrette nogen erender sammen med frøken Olsvig.
Søren Busund skulde kjøre dem og tage den store
bylt klæder med som noget, der tilhørte ham selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
