Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
I grunden. Men nu er vi ovenpaa, hvad jordens gods
anbelanger, men som ingen lykke giver, uden glæden
er i hjertet før. Kan jeg altsaa vente at faa disse
tvillinger, eller kan jeg ikke? De skulde faa det godt,
og, er de dertil skikkede, saamegen kundskab, de kan
faa i sig. Jeg kommer snart en tur til det gamle land.
Det var brevet.
«Fatter og jeg har rigtig grundet paa dette
brevet,» sagde gamle fru Marcussen, «det synes os
lidt aparte.»
Frøken Lybæk mysede ud over de solbeskinnede
marker:
«Jeg kan intet sige. før jeg ser hende,» sagde
frøken Lybæk.
«Akkurat det sagde fatter ogsaa.» vedblev fru
Marcussen — «vi er jo gamle, og tvillingerne,
stakkar, har ingenting at stole paa, ja fatter har
skrevet et svar, om jeg selv skal sige det, saa er
fatter god i pennen, men jeg sagde: Frøken Lybæk
skal se det først, sagde jeg — Gjerne det, sagde
fatter —»
Gamle fru Marcussen foldede ud en stor skrivelse,
og frøken Lybæk læste:
Ærede unge frue!
Henholdende mig til fruens brev, og som de
umyndige børns værge, og maaske jeg kan kalde mig
fosterfader, tor jeg med hensyn til afslag intet bestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
