Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aa nei, det var nok bare hun selv, som
ikke havde holdt maalet. Hun havde ikke
været stærk nok, ikke magtet det, hun havde
tat paa sig.
Og ingen hjælp havde hun havt af Rothe.
Men det vidste hun før, han havde jo den
hele tid sat sig imod, at de tog Thekla
til sig.
Nei hun havde ikke duet til at opdrage
hende. Hun blev saa heftig for den mindste
ting — og saa angret hun og gjorde sig god
igjen — saa kunde hun atter bli ærgerlig i
samme nu. Mens Thekla hele tiden sad der
med et gjenlukket, stridigt ansigt og husket alt.
Og saa endte det altid med, at Thekla stod
med palmer i hænderne, om det aldrig saa
meget havde været hendes urimelighed og
stahed, det hele kom af.
Aa Herregud, det var vanskeligt at leve!
Saadan som hun hang ved dette barn ogsaa!
Hun kunde ikke nu tænke sig hende ude
af sit liv.
— Døren blev aabnet stille. Det var
Thekla. Hun havde en rød, hektisk plet paa
hvert kind, øinene var mørke og skulte
trodsigere end ellers.
Fru Rothe reiste sig hastig: »Gudskelov,
at du er der.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
