Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- En aften aket de en lang bakke
nedover, kjælken stanset først langt nede paa
sletten. Men mens kjælken endnu gled sagte,
bøiet hr. Carlsen sig frem — tænk han kysset
hende paa kindet!
Hun blev saa fortumlet, at hun et øieblik
ikke rigtig vidste, om han havde gjort det eller
ikke — han sa heller intet — det var som der
ikke var passeret nogetsomhelst.
Thekla sovnet ikke den nat, før længe efter
hun pleiet. Hvor rart det var at han havde
kysset hende! Men hun var ikke vond for
det heller.
Det var ligesom noget generet at se paa
ham, da hun mødte ham næste aften, men
han var akkurat som ellers — bare endnu
hyggeligere.
Den aften kysset han hende paa kindet
igjen, da de aket. Men han sa ikke et ord
da heller, det var bare, som det var noget,
der faldt af sig selv.
Det var gruelig morsomt — han maatte
gjerne gjøre det igjen.
Da han fulgte hende hjem om aftenen,
kysset han hende igjen i trappeopgangen. Hun var
ganske svimmel, da hun løb opover trappen.
Dette var vist at være forelsket, som alle
romaner handlet om. Hun havde aldrig bryd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
