Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da havde det nok baade været silkegardiner
og kniplinger.
Hellerikke noget broderi eller udstyr paa
barnetøiet. Stærkt og solid, men ingen stås
ved noget af det. Saa ganske lidet penge havde
det alligevel ikke kostet, alt dette. Men for
dem at gi bort disse pengene var ingenting,
det var ikke større udgifter for dem, end om
hun kjøbte sig en vørterkage lørdag aften.
Det var næsten til at le af, slig det var
indrettet i verden.
«Stakkars min gut, han faar nøie sig uden
kniplinger, han,» — Thekla la sit brune, magre
kind ind til det lille barnehoved — «han hører
ikke til storkarslaget — han skal ha
fattigmands kaar han» — hun sad en stund og
stirret frem for sig med lysende øine — «men
naar du faar vet og forstand, gutten min, saa
skal jeg vise dig uretfærdigheden ved det
altsammen — du skal greie det, som din mor
ikke kan, du» — hun klemte den lille hylt
ind til sig.
Der skulde hare komme nogen og be om
at faa dette barnet hendes. De skulde bare
vove det! At hendes mor kunde gi hende fra
sig dengang — til fremmede folk — hvorledes
havde hun kunnet overvinde sig selv til noget
saa — saa horribelt!
11 — Zwilgmeyer: Thekla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
