Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
duskregn, alle heier og berg var blanke af
regn. Hørte saa regnet en dag op, jaget
skyerne store og forrevne ud fra sjøen
indover mod land.
Bratt laa paa sin chaiselongue den hele
dag. Udigjennem sit vindu saa han saavidt
toppen af det gamle æbletræ mod en tung,
graa himmel. Thekla havde aftalt med ham,
at lian skulde banke i gulvet, om det var
noget, han trængte. Han banket imidlertid
aldrig, Thekla gik ofte derop af sig selv.
«Kan De ikke sidde og tale lidt med mig,»
sa han en dag, «det er saa langsomt at ligge
her.»
Hun saa paa ham med blanke, store øine:
«Jo gjerne.»
«De kan tro, det er rart at ligge slig syg
og vide, at en absolut ingen slægt har at sende
bud til,» sa han ligesom muntert.
«Har De ingen familie?»
«Nei de er døde og borte.»
Der för som en glæde gjennem hende —
saa kunde hun alene faa hjælpe ham. Hun
sad foran ham, de kraftige hænder laa foldet
i hendes skjød, det store, rige haar bruste mer
end ellers.
«Men — den unge dame der paa
skrivebordet — er det ikke Deres slægtning?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
