Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham. Han rørte sig ikke, hun pustet dybt ud.
Det var det, hun havde følt paa sig, at
anfaldet var over, og at han havde det
godt.
Pludselig greb hun lampen og lyste paa
hans ansigt. Rørte ved hans kind — det var
iskoldt.
Lampen rystet i hendes haand.
Han er jo død — skreg hun — han er jo
død — hun kastet sig over ham, holdt om
ham.
«Er du død?» sa hun høit, saa ham ind i
ansigtet — «nei det er bare noget tøv — du
er ikke død — snak da, Bratt — sig noget» —
hun stirret ind i det voksblege, stille ansigt.
«Du smiler jo» —jamret hun, hendes hoved
faldt ned paa hans bryst — «tænk han er
død,» sa hun høit.
«Saa forbarme dig Gud over mig.»
Der kom en underlig stilhed over hende.
Han var død. Han havde naadd det, han
stundet efter — hans reise var slut.
Det sidste, han havde sagt til hende, var:
Søg Gud.
Mens hun endnu laa der med hovedet paa
hans bryst, had hun: «Gjør mig til et andet
menneske — Gud — gjør mig lig ham, som
ligger her.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
