Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN HENRETTELSE
Af MARTIN ANDERSEN NEXÖ
En regnfald Sommerdag — det er nu en halv Snes Aar siden
-rullede vi paa Vogn ud til en ost-jysk Bondegaard, hvor vi skulde holde
Sommerferie.
Den forste. vort öje faldt paa ved Ankomsten, var Kasmine. et
stort och snavset Stykke Kvindfolk. Hun stod ude i Roerækkerne og
arbejdede, drøj og klæget som den Muld, hun ragede op af.
Ovenud skorpet var hun — og usammensat i Former og Linjer. Hun
lignede en Skikkelse formet af legende Børn i vand og klæbrig -Jord.
Kun et Barns Fantasi kunde falde paa at skabe et Menneske af ,s’aa
primitivt Stof — og faa det guddommelige indfald at hun skulde være
glad altid.
Hun lo degang ogsaa trods Sluddet, der drev af hende og øvede
et. sørgeligt Hærværk i det Snavs, Tiden havde aflej ret paa hende.
Hendes Ansigt lignede en vejrbrændt Jordskorpe under et Tøbrud. Og denne
Jordskorpe lo. ’
Ilendes aandelige Standpunkt faldt helt sammen med vor lille
to-tre-aarige Piges; og det var ogsaa hende, Rasmines første Smil gjældt. De
fandt straks hinanden og var siden at træffe sammen, saa tit Kasmine
havde et Pusterum. Timevis kunde de gaa med hinanden ved Haanden
og i god Samdregtighed fastslaa Livets elementæreste Funktioner, med
den lilles Bukser som Udgangspunkt,
— Tulle har ikke tisset i Bosserne i Da, sagde den lille.
— Har du ett pesset i di’ Bøwser, din lille Tullerøv? svarede Ras-
mine ømt, og det var deres Underholdning. v
Som voksne, dannede Mennesker havde vi jo vore Betænkeligheder.
Det var ikke let at skride ind, naar man vidste, at der rundt om i
forskellige Fattighytter sad seks Børn som Kasmine havde faaet Lov at
lægge Moderskød, men ikke Moderhjerte til. Seks havde hun selv, og dog
bestod hendes eneste Glæde i, at hun nu og da fik Lov. at give vor den
lille tørt paa. Sine egne saa hun aldrig: Vejen var lang til dem, og
Kasmine spændt haärdt for. Naar Karle og Pige efter endt Dagsverk drev
syngende langs Kornet med hinanden om Livet, var der gerne et eller
andet Kasmine endnu maatte udrette. Ellers sad hun og spandt og bandt
til sine smaa; af de Strømpemaal hun fik sendende, regnede hun sig til,
hvor store de efterhaanden blev.
Jens Peter i Engene var tredive Aaar ældre end Kasmine.
Oprindelig var det jo ogsaa hans søn, hun var gode Venner med. Men han
forsvandt over Havet, da Rasmine havde født ham fire Børn og hele hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
