Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men den nye Litteraturs Digtere havde begyndt med
at fornægte Kristendommen som en af de absurdeste
og skadeligste Fordomme.
Dog mente Ploug, at de nye Forfattere endnu ikke
havde truffet deres endelige Valg mellem disse to
Livsanskuelser, men at de bevægede sig paa Grænsen
mellem dem. Men, da Anmelderne af deres egen
Retning stadig frister dem ved som Mesterværker at
lovprise deres meget middelinaadige Produkter, turde
man neppe paaregne, at de længe vilde indtage denne
balancerende Stilling. Om Draclimann mente han
dog, at „han intet havde at gøre i Materialismens
Lejr, fordi han var født Idealist og aldrig kunde
blive andet, saa at han var Offer for en fuldstændig
Misvisning, hvad enten det nu var Trang til materiel
„Nydelse44 eller til kritikløst Bifald, der havde
bevirket den.41
Nu var det Drachmann, der kom i Fyr og
Flamme. Allerede i „Morgenbladet" for den 23.
svarede han med det bekendte Digt: „Paradehesten
Parmo44. Hesten var naturligvis Ploug — Carl
Parmo Ploug — og Digteren skildrer, hvordan han
dumper ind i en Cirkus og dér ser en gammel
udslidt Bondehest, der traver Manegen rundt Gang paa
Gang under højlydt Bifald fra de gode Borgermænd,
der beundrede dens „Slagkraft14, naar den sparker
Hoven mod Bommen, saa det runger:
De lo naar Hestens Baghov smed
i Luften Snavset op =— de lo
og applaudered fyndigt
den Heste-Vittighed.
Der sad som sagt i Tanker,
i dybe Drømme sænket, jeg
’ og saa paa ,.Parmos“ Skanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
