Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
an) søgende høit og lavt sit Kald, hvor ret
deres kjære Jegu kan pave sig og komme til
„fuld Gyldighed", næst efter disse ved jeg
Intet kjedsommeligere end de Mennesker, der
ere tilfredse med sig selv og alt, der ere komne
tilro som Andersens Ællinger under det
Kaal-blad, hvor de fødtes og udenfor hvilket Verden
ophører. De første — de emsige Hastværkere
— hvorledes gaar det dem? siger S.
Kierke-gaard. „Gaar det dem ikke som hin Kone, der
i Befippelsen over, at der var Ild i Huset,
reddede Ildtangen? Hvad mere redde de vel ud
af Livets store Ildebrand?" Og nu de, der have
„udstridt", „kastet Anker", „fundet Fred’1 — og
hvad det heder altsammen — ere da de at
misunde? Utilfredsheden er Livets Dampkraft, og
ligesom man maaler en Maskine efter
Hestekræfter, kan man maale et Menneskes indre
Værd efter Graden af hans Utilfredshed — eller
Utilfredsstillelighed.
Og dog er Lykken vort Maal — og vi kunne
naa dette Maal, men kun paa Betingelse af, at
vi opgive Haabet om at blive tilfredse. Dette
er ikke en Gjcntagclsc af den flauc
Hvcrdags-trøst, at man kan være tilfreds, naar man har
gjort, hvad man har formaaet, selv om
Resultaterne lidet tilfredsstille os. Nei det er min
Mening — og gid det vilde lykkes mig at faa
den klart udtalt baade for din og for min egen
Skyld — at den ene eftertragtelige Lykke, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
