- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
262

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

262

Rristensen: Anmälan.

og pietismens tid, er der i det 18:de år b. en besternt nedgång, og
ved ar 1800 er vel omtrent lavpunktet nået, sa det sidste
hund-redår igen kan vise en, om end mindre, foregelse i benyttelsen af
bibelske navne i överfort brug. Et enkelt eksempei kan jeg foje
til s. 126. Udtrykket Hamans träd i bet. galge förekommer i en
vise fra 1738 (Fehr, Frihetstidens polit. visa s. 23). I förbindelse
med Rudbecks Hamans grift danner det jo en p&faldende parallel
til Ynglingatals svalan hest Signýiar vers eller Háleygiatals
Si-gars jó.

Man knnde enske, at der noget skarpere havde været
skel-net mellem, hvad der altid er brugt med besternt hentydning på
bibelske forhold (som f. eks. Hamans träd), og hvad der er gaet
i den grad över i den almindelige bevidsthed, at man brnger det
uden stråks at tænke över hjemstedet (f. eks. Nimrod «= jæger).
Men den ordning, som er fulgt i bogen (den historiska) har ogsa
sine fordete, og den har naturligtvis været lettere at gennemfere.
Et alfabetisk register letter desuden brugen af bogen meget.

Når man har gjort sig kendt med dosent Hjelraqvists værk,
er man blevet styrtet i troen på, at kristendommens og kirkens
indflydelse på sprogets udvikling har været og er stor og
gen-nemgribende, og man lægger den fra sig med 0nsket om, at forf.
må f0re sine unders0gelser videre og påvise også andre sider af
denne indflydelse, samtidig med, at man er taknæmmelig for den
gode begyndelse.

Askov, oktober 1901.

Marius Kristensen.

Konrad Maurer ’)■

Den 16:de September er et af vört Selskabs mest udmærkede
udenlandske, et af dets os alle kjæreste Medlemmer, Professor
emeritus ved Münchens Universitet, Geheimeraad Konrad von Maurer,
gaaet bort, i en Ålder af benved 79 V2 Aar.

Döden gjorde itnidlertid denne Gang intet grumt Skaar i
Ar-beiderrækken. Til sin egen dybtfolte Sorg havde den Afdöde for
flere Aar tilbage maattet indstille sin hidtil saa uafbrudt flittige
Forskervirksomhed, og, ganske uvant til Otium, formaaede han
ikke at finde sig tilrette deri. Med Længsel imödesaa han den
Stund, der for ham var Befrielsens. Som han engång sagde mig:
a non posse ad non esse valet consequentia.

Livet var for Konrad Maurer Arbeide og Evnen til at
ar-beide enstydig med dens yderste Udnyttelse. Saameget stærkere

*) Mindetale holdt i Videnskabsselskabet i Kristiania den 10
Oktober 1902.

ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XIX, NY FÖLJD XV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free