- Project Runeberg -  Sydpolen. Den norske Sydpolsfærd med Fram 1910-1912 / Andet bind /
34

(1912) [MARC] Author: Roald Amundsen With: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

MOT POLEN

gap vilde her før i tiden omtrent ha umuliggjort passagen,
men nu var alt føket igjen, og vi hadde ingen
vanskelighet ved at komme over. Vi naadde den dag — 16.
november — 85° s. br. og slog leir paa toppen av en
bølgeformation. Dalen, som vi skulde over næste dag,
var temmelig bred og steg betydelig paa den anden side.
I vest — ind mot nærmeste land — hævet bølgen sig
saa høit, at den skjulte en stor del av landet for os.

Vi bygget det vanlige depot om eftermiddagen og la
næste dag videre ivei. Det var, som vi saa fra vor leirplads,
en svær bølgeformation vi hadde at komme over.
Stigningen paa den anden side føltes generende varm i
den sterke solstek. Den var dog ikke høiere end 300
fot efter aneroid. Fra denne bølgetop strakte barrieren
sig først flat bortover, og vi kunde paa avstand se
forstyrrelser i grunden. Nu skal vi vel ha moro, tænkte
jeg, for at komme ind paa land. Det kunde jo være saa
naturlig, at barrieren, delvis indeklemt som den her var,
skulde ha været meget opsprukket. De forstyrrelser, vi
hadde set, bestod i nogen svære, gamle revner, som
delvis var fyldt. Vi omgik dem let. Nu laa atter en svær
sænkning foran os med en tilsvarende høi stigning paa den
anden side. Det gik galant utover — grunden aldeles
slet og fin, intet tegn til revner eller hul noget sted. Saa
faar vi det vel, naar vi rækker op, tænkte jeg. Bakken
var temmelig strid at komme op — uvant som vi var
med at kjøre i bakker. Jeg strakte hals mere og mere
for at se ■— der endelig var vi oppe. Og for et syn der
møtte os! Ikke en ujevnhet, ikke en forstyrrelse. Stille
og jevnt gled den over i opstigningen. Jeg tror, vi
allerede da stod paa land. De store sprækker, vi hadde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:03:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arsydpolen/2/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free