- Project Runeberg -  Sydpolen. Den norske Sydpolsfærd med Fram 1910-1912 / Andet bind /
214

(1912) [MARC] Author: Roald Amundsen With: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

ØSTPARTIETS SLÆDEREISER

kunde aapne og partere en sæl midt for næsen av
dens kamerater; — det gjorde ikke det ringeste indtryk
paa dem.

I tiden omkring 1. november begyndte sælen at faa
unger. Saavidt vi kunde forstaa, holdt hunnene sig oppe
av vandet i flere døgn uten at ta næring til sig, helt til
ungen var saapas stor, at den kunne gaa tilhavs.
Forøvrig lot det ikke til, at mødrene brød sig synderlig
meget om sine smaa; enkelte gjorde vistnok et slags
forsøk paa at forsvare sit avkom, hvis de blev forstyrret;
men de fleste lot simpelthen ungen i stikken.

Vi for vor del lot hunnene og deres unger mest
mulig i fred. Vi dræpte to eller tre nyfødte for at faa
skindene til samlingen. En anden sak var det med
bikjene. For disse var sæljagten en altfor kjærkommen
sport til at de skulde la en anledning gaa ubenyttet hen.
Overfor en voksen sæl kom de imidlertid ingen vei;
sælens krop frembød ingen synderlig saarbare punkter,
og det stramtsittende skind var meget tykt, selv for
bikjetænder. Alt hvad knegtene kunde opnaa var i
høiden at ærgre og plage dem. Helt anderledes stillet
saken sig fra det øieblik ungene begyndte at komme. Blandt
dette smaavildt kunde de foretagsomme jægere med
lethet tilfredsstille sin medfødte trang til myrderi. For
slynglene dræpte bare for at dræpe; sultne var de aldeles
ikke, for de fik al den mat, de bare vilde ha. Naturligvis
gjorde vi alt mulig for at stoppe dette uvæsen, og
saalænge vi var flere mand ved huset sørget vi for at holde
hele hundekoblet bundet; men da Lindstrøm blev igjen
alene, greide han ikke at holde dem fast. Teltene snedde
aldeles ned for ham, slik som veiret artet sig nede ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:03:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arsydpolen/2/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free