- Project Runeberg -  Sydpolen. Den norske Sydpolsfærd med Fram 1910-1912 / Andet bind /
357

(1912) [MARC] Author: Roald Amundsen With: Fridtjof Nansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIVET

357

gede land er For det første meget stor — over to tusen
kvartmil, og for det andet har man paa denne vei en
slem hindring i pakisbeltet, der, saa smalt og gistent det
end til sine tider kan være, dog altid vil nødvendiggjøre
bruken av træfartøier til transporten.

Forholdene i Hvalbugten maa formentlig stille sig
avgjort hindrende i veien for anlæg av en fast station. Vort
overvintringshus var nedføket i løpet av to maaneder, og
vi var bare glad til, da vor bolig derved blev saameget
lunere. Om en hvalfangerstation vilde være særlig tjent
med en lignende skjæbne, er vel derimot tvilsomt nok.

Endelig skal nævnes, at skjønt der inde i selve
Hvalbugten som nævnt hyppig optraadte svære stim av hval,
fik man dog ikke det indtryk, at bestanden ute i
Rosshavet var saa særdeles rik. Den almindeligst
forekommende art var finhval; dernæst blaahval.

Hvad sælen angaar, saa optraadte den i masser langs
barrierekanten, saalænge sjøisen endnu laa; efter isløsningen
beholdt den hele sommeren igjennem Hvalbugten som et
yndet tilflugtssted. Langs den forholdsvis låve iskant
inde i bunden hadde nemlig dyrene anledning til letvint
at komme sig op paa det tørre og der hengi sig til sin
yndlingsbeskæftigelse: at dovne sig i solskinnet.

Under hele vort ophold paa stedet dræpte vi vel
omtrent 250 stykker, herav den overveiende del om høsten
like efter ankomsten. Dette lille indhug øvet ingen
merkbar virkning. De mange overlevende, som hadde været
øjenvidner til sine kameraters pludselige død, syntes ikke
at ha den ringeste forstaaelse av, at Hvalbugten for
øieblikket var et mindre sikkert opholdssted.

Allerede i september, mens isen endnu laa milelangt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 03:03:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arsydpolen/2/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free