Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
HELLAND-H ANSEN OG NANSEN
teren er kommet sydfra, men til den nordøstlige del er
det kommet nordfra. Det staar i forbindelse med
jord-rotationen, som har en tendens til at bøie strømmene til
venstre paa den sydlige halvkule. Det bundvand som
kommer sydfra gaar til venstre, altsaa til den
sydamerikanske side, det som kommer nordfra gaar ogsaa til
venstre, altsaa til den afrikanske side.
Saltgehaltene avtar ogsaa fra overflatelaget og nedover
til en 600—800 m., hvor de bare er noget over 34 %o, men
under 34,5 °/00; dypere ned stiger de til omkring 34,7 °/00
i det bundvand, som er kommet søndenifra, og til omkring
34,9 °/oo i det, som er kommet fra Nordatlanterhavet.
Vi nævnte, at Benguela-strømmen er koldere og
mindre salt i overflaten end den Brasilianske strøm. Det
samme finder man ogsaa i de deler av strømmene, som
ligger under overflaten. Det fremgaar tydelig av den
figur (fig. 9), som viser temperaturfordelingen paa station
32 i Benguela-strømmen og paa station 60 i den
Brasilianske strøm, i de forskjellige dybder ned til 500 m. var
det mellem 5° og 7° C. koldere i det første end i den
sidste. Længer ned blev forskjellen mindre, og i 1000
m. var det bare en forskjel paa et par tiendedels grad.
Den næste figur (fig.10) viser en tilsvarende forskjel i
saltgehaltene; i de øverste par hundrede m. var vandet
omkring 1 °/oo saltere i den Brasilianske strøm end i
Benguela-strømmen. Begge disse strømmer holder sig til de
øvre vandlag, den første gaar sandsynligvis ned til
henimot 1 000 m., mens den sidste ikke naar til stort mer
end 500 m. under vandflaten. Under begge strømmene
blir saa forholdene temmelig ensartede, der er der heller
ikke nogen nævneværdig forskjel i saltgehalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
