1127 tiden alene er sat i hans interesse. — 2. (Akad.), se Deposition. </chapter> <chapter name="Depopulation"> Depopulatiōn (lat.), avfolkning, formindskelse av et lands folkemængde. </chapter> <chapter name="Deport"> Deport (fr.), fradrag i kursen ved prolongationsforretninger i motsætning til report, tillæg til kursen. Ved kortere laan paa værdipapirer som bærer høi rente, indrømmes d., mens der ved saadanne laan paa værdipapirer med lav rente maa ydes report. </chapter> <chapter name="Deportation"> Deportatiōn (lat. deportatio), forvisning til et bestemt opholdssted med større eller mindre frihetsindskrænkning. I den romerske stat anvendtes d. fra Augustus’ tid (særlig til øer). D. gjaldt for livstid; i realiteten var den imidlertid hyppig livsstraf, idet man nemlig til d.s-sted ofte valgte øde og ufrugtbare øer, hvor det var umulig at opholde livet. D. hadde hos romerne kun til hensigt at uskadeliggjøre den bortviste. Det er først i de moderne stater at man ved siden herav har søkt at utnytte de forvistes arbeidskraft til at grundlægge kolonier. D. har i den nyere tid særlig været anvendt av England, Frankrike og Rusland. I England blev d.s-straffen indført ved en lov fra dronning Elisabeths tid, og i løpet av 17 og 18 aarh. blev en mængde forbrydere deportert til de nordamerikanske kolonier; disse protesterte, men d. blev allikevel fortsat indtil frihetskrigen utbrøt. Da d. til Amerika ophørte, og England ikke hadde fængsler nok til sine forbrydere, begyndte man (1787) at deportere til Australiens østkyst. De uheldige virkninger av den tiltagende forbryderimport blev imidlertid stadig føleligere og kolonisternes uvilje mot den saa sterk at regjeringen i 1840 erklærte New South Wales som fri koloni, som ikke mere maatte benyttes til d.s-sted. D. fortsattes dog endnu en tid til Van Diemens Land, til Vestaustralien og nogen aar igjen til New South Wales. Fra 1864 er d.s-straffen helt ophævet i England. — I Frankrike blev d.s-straffen indført ved code pénal 1810, ophævet 1832 (uten at være anvendt i praksis), men gjenindført ved lov av 8 juni 1850. Loven skjelner mellem to arter: 1. den eg. d. i to grader for politiske forbrydelser og 2. transportation for alm. forbrydelser. Hertil kommer efter lov av 27 mai 1885 relegation som straf for visse recidivister. D.s-steder: Ny Kaledonien og Guayana. </chapter> <chapter name="Déposé"> Déposé (fr.), egentlig deponert, retslig beskyttet. </chapter> <chapter name="Deposition"> Depositiōn (deposits) (lat., avlæggelse) kaldes en gammel akademisk skik, hvorved den nye student (depositurus, derav «rus») «deponerede» (avla) sit gamle dyriske væsen. D., som foregik med utklædning og mange ceremonier, endte med at dekanus optok de nye studenter ved universitetet, idet han heldte vin paa deres hoder og salt paa deres tunger. </chapter> <chapter name="Depositum"> Depōsitum (lat.) betegner for det første den deponerte gjenstand, for det andet forvaringsretshandelen og de dermed stiftede retsforhold. Jfr. ogsaa Bank. </chapter> <chapter name="Depossedere"> Depossedēre (fr.), sætte en ut av en tings besiddelse, fordrive en fra hans eiendom. Depossederede fyrs ter er herskere som er sat ut av besiddelse av sine lande. </chapter> <chapter name="Depot"> Depot [deṕ] (milit.), 1. magasin, oplag av militære avdelingers beklædning, utrustning og bevæbning; 2. den del av en militæravdeling som ved dennes mobilisering, d. e. opsætning paa krigsfot, utskilles for at danne den første reserve, hvorfra feltavdelingens tap erstattes. D.- avdelingens størrelse sættes gjerne til omkring ′/4 av feltavdelingen; saaledes organiseres for et infanteriregiment en d.-bataljon, for en inf.-bataljon et d.-kompani, for et kavaleriregiment en d.-eskadron o. s. v. Ved d. drives en travel virksomhet: der opøves reservister, utdannes reservebefal, føres kontrol med ikke indkaldt personel, repareres og oparbeides ny beklæd- Depopulation—Deputat 1128 ning m. v., utbetales avlønning til soldaternes hjemmeværende familie, besvares forespørsler fra denne m. m. m. </chapter> <chapter name="Depravere"> Depravēre (lat.), fordærve, gjøre eller bli slettere. Depravation, moralsk fordærvelse. </chapter> <chapter name="Depression"> Depressiōn, eg. trykkethet. 1. (Astr.). Dybde, negativ høide, den under horisonten liggende del av en høidecirkel. Især brukes uttrykket om horisontens d. og betegner da det samme som kiming (s. d.). — 2. (Fys.). Den sænkning av en væskes frysepunkt som finder sted naar en anden substans opløses i den. — 3. (Meteor.). Et omraade med lavt lufttryk. — 4. I geografien betegner en d. en del av jordoverflaten som ligger lavere end havspeilet. Saadanne findes i alle verdensdele. Den største er den store sænkning i det sydøstlige Europa paa grænsen av Asien, som for en del optages av det Kaspiske Hav (26 m. u. h.), den dypeste ligger i Syrien, Jordandalen og det Døde Hav (397 m. u. h.). — 5. (Med.). Nedtrykt sindsstemning, optræder dels som en mere selvstændig, ofte periodisk tilbakevendende lidelse, dels som et symptom ved fordøielsessygdomme o. a. — 6. (Milit.). Ved skytning under d. eller plongé er kanonen rettet under horisonten for at kunne bestryke sterke skraaninger, f. eks. skytning fra klippefæstningen Gibraltar. — 7. I økonomisk sprogbruk trykkede forhold; ved d.s-periode forstaaes «daarlige tider, slette konjunkturer», da produktions- og omsætningslivet er avmattet. Ofte skjelnes mellem kriser, som særtegnes ved store fallitter, bankstansninger o. 1., og som gjerne forløper akut, og den mere langvarige svækkelse og flauhet paa markedet som er eiendommelig for d. </chapter> <chapter name="Depretis"> Deprētis,Agostino (1813—87), ital. statsmand; fik 1848 sæte i Sardiniens deputeretkammer og gjenvalgtes siden uavbrutt. Han tilhørte venstre centrum og arbeidet for Italiens enhet. Som prodiktator paa Sicilien 1860 blev han fortrængt av Crispi, men 1862 blev han minister for de offentlige arbeider under Ratazzi, 1866 marine- og dernæst til april 1867 finansminister under Ricasoli. Mars 1876 dannet han sit eget ministerium og blev tillike finans- og siden utenriksminister. Mars 1878 gik han av, men blev 1879 atter førsteminister og november«. a. indenriksminister under Caïroli. Mai 1881 paany førsteminister; en del reformer, bl. a. en stemmeretsutvidelse, gjennemførtes. I strid med venstres førere gled D. over mot høire og blev chef for et stort moderat parti. 1885 blev han utenriksminister, og april 1887 dannet han sit sidste kabinet. </chapter> <chapter name="Deprez"> Deprez [dəpræ′], Marcel (1843—), fr. ingeniør, siden 1900 prof. i elektroteknik ved Conservatoire des Arts et Métiers i Paris, er især kjendt for sine forsøk med elektrisk kraftoverføring paa lange avstande ved hjælp av høispændte strømme, hvad der har hat stor praktisk betydning. D. har ogsaa konstruert en selvregulerende compounddynamo og flere maaleinstrumenter. </chapter> <chapter name="Deprimere"> Deprimēre (lat.), nedtrykke, svække; deprimert puls, svak puls; deprimert sindsstemning, nedtrykt sindsstemning. Se ogsaa Depression 5. </chapter> <chapter name="De profundis"> De profu′ndis (lat., «av det dype»), den efter begyndelsesordene opkaldte 130te (i Vulgata 129de) salme, en av de syv bodssalmer. I romerkirken benyttes den som begravelsessalme. Luther omdigtet den til salmen: «Av dypsens nød jeg rope maa». </chapter> <chapter name="Deptford"> Deptford [de′tfəd], England, sydøstlig forstad til London, ligger paa høire bredd av Themsen. 110 000 indb. D. har store slagtehuse for alt fra utlandet kommende kvæg, jernstøperier og maskinfabrikker. To sogn: D. St. Paul og D. St. Nicholas. </chapter> <chapter name="Deputat"> Deputāt brukes om ydelser i naturalier til embedsmænd ved siden av den faste løn, ofte paalagt som avgift av en fast eiendom, se Grundbyrder.