- Project Runeberg -  Bakkehus og Solbjerg. Træk af et nyt Livssyns Udvikling i Norden / Tredie Bind /
336

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

er saa meget betydningsfuldere, som Stødet havde ramt ham
selv afgørende. Det havde rystet alle hans nysvundne
Forudsætninger: Hans Forvisning om at have handlet i
Overensstemmelse med Guds Vilje, hans Tillid til sin egen Ret som
Undtagelse, hans Glæde ved at have fundet og udøve sit indre
Kald som Forfatter. Ligesom han i sin Tid i en Haandevending,
alene af Kærlighed til Faderen, opgav alt indvundet for at ile
ham til Hjælp i hans Nød, saaledes gjorde han nu ganske det
samme i Forhold til hende. For den, der har Øje for sligt,
kunde det tage sig ud, som om denne opofrende Redebonhed,
det reneste Udtryk for hans egentlige Jeg, hver Gang var den
Løsesum, hvormed han usynligt afbetalte det foretagne Skridts
værste Følger for ham selv. Hjertets Ildfuldhed fremkaldte den
Fart, hvormed han, baaren af Søerne paa det Kærligheds Dyb,
han befor, satte nogenlunde uskadt over Revlen, der
begrænsede det. Saaledes var han i fuld Fart baaren ind og ud over
Kærligheden til Faderen. Derpaa ind og ud over Kærligheden
til hende. Nu løftedes han ind i det tredje Dyb, han skulde
befare: Kærligheden til Sandheden. Først i Braadsøerne over
Revlen, der skilte dette fra det Land, han utydeligt øjnede
forude, skulde tilsidst Døden indhente ham.

Det er — ikke mindst ved denne Lejlighed, vi her iagttager —
iøjnefaldende, at det vistnok mest betegnende Træk i hans
Personlighed er det, han selv i Øjeblikket mindst agter. Han
behager sig selv som den fine Spiller, den overlegne Iagttager
og snilde Beregner og Tilrettelægger. I denne Positur spejler
han gerne sig selv baade i sine Optegnelser og sine Skrifter.
Skøndt han ikke sjældent tager fejl, og derfor maa gøre et nyt
Regnestykke, har han dog vistnok i Hovedsagen Ret, idet det
er denne Hushovmester i ham, der til daglig holder en ustyrlig
Flok af modsatte iltre Stemninger i Ave. Men bag ved denne
titulære Stabschef opdager den opmærksomme Iagttager en
højere Myndighed i ham, der lynsnart virker, et Centralglimt
i hans Indre, der til Tider i et Nu sprænger hans iskolde
Ækvator-Bælte af Beregning og Beslutning og som en elektrisk
Modstraale fødes og mødes af et Nedslag fra oven. Det er
denne hans religiøse Modtagelighed, hans Indskydelses Evne
og tændsikre Handlevilje, der sikkert var det mest
ejendommelige i hans Personlighed. Det var denne Befrugtnings Følelse
og Kimens Væksttrang i ham, der gjorde ham opmærksom
paa og til Talsmand for det Nye, han inden for Sjælelivet
opdagede : Den Enkeltes og Springets, Udspringets Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:21:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bakkehus/3/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free