Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Den augsburgflc Konfessions Apologi, Art. 5. (Konf. 12.)
mode os overalt i Skrifterne? Ps. 118 „Herren tugtede nng vel,
men gav mig ikke i Doden." Ps. 119 „Min Sjnll flyder hen for
Bedrovelse; oprejs mig efter dit Ord!" Her er Indholdet af fsrste Led
Ssnderknuselsen; i det andet beskrives klart den Mande, hvorpaa v: : Ssn
derknuselsen blive vederkvægede, nemlig ved Guds Ord, som tilbyder Naade.
Tet opretholder og levendegjor Hjerterne. Og Sam. 2 „Herren
er den, som doder og gjor levende, som nedsorer til Helvede og forer op
iqjen "’ Ved det ene af disse Led betegnes Ssnderknuselsen, ved det andet
betegnes Troen. Og Es. 28 „Herren stal fortornes for at gjore
sin Gjerning; fremmed er hans Gjerning, fornt han stal gjore sin egen
Gjerning.") Han kalder det Guds fremmede Gjerning, naar han for
færder, fordi det er Guds egen Gjerning at levendegjore og troste. Men
derfor’forfcerder han, siger han, forat der stal vcrre Rum for Trost og Le
vendegørelse, sordi sorglose Hjerter og Saadanne, som ikke sole Guds Vrede,
sorsmllll Trosten. Paa denne Mande plejer Skriften nt forbinde disfe to
Ting, Skrcek og Trost, for nt lcrre os, nt dette er de to Hovedstykker i
Boden : Ssnderknufelsen og den trostende og retfcerdiggjorende Tro. Heller
ikke indse vi, hvorledes Bodens Natur skulde kunne fremstilles klarere og en
foldigere. Thi dette er Guds to vigtigste Gjerninger i Menneskene, at for
færde og at retfcrrdiggjore og levendegjore de Forfærdede. I disfe to Gjer
ninger er hele Skriften delt. Ten ene Del er Loven, fom vifer, straffer
og fordommer Synderne, Den anden Del er Evangeliet, det er Forjettelfen
om den i Chriftns stjenkede Naade, og denne Forjettelse bliver stedse paany
gjentagen hele Skriften igjennem, idet den forst er given Adam, derncest
Patriarkerne, derefter er den normere belyst af Profeterne, tilsidst forkyndt
ug frembnden af Ehristus blaudt loderne og af Apostlerne udfpredt over den
hele Verden, Thi ved Troen paa denne Forjettelse ere alle Hellige blevne
retfærdiggjorte, ikke for fin „Attritions" eller „Eontritions"2) Skyld.
12.’ Ogsaa Exempler vise ligeledes disse to Stykker. Adam bliver
efter Syndefaldet straffet og forstrækkes. Dette var Sonderknufelfen. Der
efter forjetter Gud Naade, siger, at der vil komme en Sced, ved hvil
ken Djcevelens Rige, Doden og Synden stal blive tilintetgjort. Der tilbyder
han Syndens Forladelse. Dette er Hovedstykkerne. Thi stjont der siden til
fojes Straf, fortjener dog ikke denne Straf Syndens Forlndelfe. Og om dette
Slags Straffe ville vi lidt senere tale. Snnledes bliver David straffet af
Nathan, og sorfcerdet siger han: „Jeg har syndet mod Herren" ft Sam, 12,
Dette er Sonderknuselsen. Derefter horer han Aflssningen: „Herren
har borttaget din Synd-, du stal ikke do." Denne Rost oprejser David og
opretholder, retfcerdiggjor og levendegjor ham ved Troen. Ogsaa her til
fojes Straf,- men denne Straf fortjener ikke Syndernes Forladelse. Heller
ikke tilfojes altid sceregne Straffe, men disfe to Ting maa altid findes i
Boden, Ssnderknuselsen og Troen. Saaledes Luk. ? Synder
inden kommmer gradende til Ehristus. Paa disse Taarer hendes Son
derknnselsen. Derefter horer hun Aflosningen: „Dine Synder ere dig for
ladte; din Tro har frelst dig; gak bort i Fred." Dette er den anden Del
af Boden, Troen, som oprejser og troster hende. Af alt dette er det ind
Saaledes oversetter Melanchthon dette Sted. Rigtigere Over°
scettelfe: „Han skal til at gjore sin Gjerning, ja fin fremmede Gjerning, og til
at arbejde sit Arbejde, ja sit fremmede Arbejde."
-) Se oveni, S. 156. Nnm. 2,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
