Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Bjørn i Gurlitafjeldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og der kommer den store Bjørn lige imod ham.
Blind paa det ene Øje af et Stik fra en Kavallers
Kniv, halt paa det ene Ben af en Kugle fra en
Kavallers Bøsse. Bister og stridhaaret, ensom fra
den Tid, de dræbte hans Hustru og bortførte hans
Børn. Og Gösta ser ham, saadan som han er: et
fattigt, forfulgt Dyr, som han ikke vil berøve Livet,
det sidste, han har tilbage, efter at Menneskene har
taget alt andet fra ham.
„Lad ham kun dræbe mig,“ tænkte Gösta,
„men jeg skyder ikke.“
Og medens Bjørnen bryder frem imod ham,
staar han stille som paa Parade, og da Skovens
Konge staar lige foran ham, gør han et Skridt til
Siden og skuldrer Geværet.
Da fortsætter Bjørnen sin Vej, vel vidende, at
han har ingen Tid at spilde, bryder ind i Skoven,
baner sig Vej gennem mandshøje Snedriver, ruller
ned ad bratte Skraaninger og er saa haabløst
forsvunden, medens alle de, som have staaet med
spændt Hane og ventet paa Göstas Skud, skyde
deres Bøsser af efter ham.
Men det er forgæves, Ringen er brudt og
Bjørnen borte. Fuchs skænder, og Beerencreutz
bander, men Gösta ler bare. Hvor kan de dog
forlange, at et Menneske, der er saa lykkelig som han,
skal gøre nogen af Guds Skabninger ondt?
Den store Bjørn i Gurlitafjeldet slap saaledes
med Livet fra den Historie, og vækket af
Vintersøvnen er han, det faar Bønderne at mærke. Ingen
Bjørn har større Færdighed i at rive Taget paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
