Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spøgelsehistorier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over den Forfængelighed, som lokkede hende til at
jage efter Fruetitlen.
Gamle Ulrika spiller, som om hun vil sprænge
Strengene. Der er saa meget at overdøve: Veraab
af forarmede Bønder, Forbandelser af udpinte
Arbejdere, Haanlatter af trodsige Tjenestefolk og først og
sidst Skammen, Skammen over at være en ond Mands
Hustru.
Til disse Toner har Gösta Berling ført Dansen
op med den unge Grevinde Dohna. Marianne
Sinclaire og hendes mange Beundrere har danset efter
dem, og Majorinden paa Ekeby har bevæget sig i
Takt med dem, da den smukke Altringer endnu
levede. Hun ser dem hvirvle forbi, Par efter Par,
forenede i Ungdom og Skønhed. Der gik en Strøm
af Munterhed fra dem til hende, fra hende til dem.
Det var hendes Polska, som fik deres Kinder til at
gløde, deres Øjne til at straale. Hun er skilt fra
alt det nu. Lad Polskan klinge — der er saa
mange Minder at overdøve!
Hun spiller for at døve sin Angst. Hendes
Hjerte er nær ved at briste af Rædsel, naar hun
ser den sorte Hund, naar hun hører Tjenestefolkene
hviske om de sorte Tyre. Hun spiller Polskan om
og om igen for at døve sin Angst.
Da mærker hun, at hendes Mand er kommen
hjem. Hun hører, at han kommer ind i Værelset
og sætter sig i Gyngestolen. Hun kender saa godt
den Lyd, naar Gængerne knirker mod Gulvet, at
hun ikke engang ser sig om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
