Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ebba Dohnas Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun ham, burde hun hellere dø end gifte sig med
ham. — Der var blandt Kavallererne en, der havde
været Præst. Han havde mistet sit Embede for
Drik. Han var fuld i Kirken. Han drak Altervinen.
Har du hørt om ham?“
„Nej.“
„Straks efter at han havde mistet Embedet,
strejfede han om i Landet som en Tigger. Han
drak som et galt Menneske. Han kunde stjæle for
at faa Brændevin.“
„Hvad hedder han?“
„Han er ikke mere paa Ekeby. — —
Majorinden paa Ekeby tog sig af ham, gav ham Klæder
og overtalte din Svigermoder, Grevinde Dohna, til at
tage ham til Huslærer for din Mand, den unge Grev
Henrik.“
„En afsat Præst!“
„Aa, han var en ung kraftig Mand og havde
gode Kundskaber. Der var ikke noget i Vejen med
ham, naar han blot ikke drak. Grevinde Märta var
ikke nøjeregnende. Det morede hende at drille
Provsten og Kapellanen. Dog befalede hun, at
ingen maatte omtale hans tidligere Liv for hendes
Børn, thi da vilde hendes Søn have tabt Respekten
for ham, og hendes Datter vilde ikke have taalt
ham; thi hun var en Helgen.
Saa kom han her til Borg. Han blev staaende
ved Døren, han satte sig paa en Kant af Stolen,
han tav ved Bordet og flygtede ned i Parken, naar
der kom fremmede.
Men derude paa de ensomme Veje mødte han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>