Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mødt Goujet (den Mand, hun har elsket) i sin
Fornedrelse paa Hungerjagten efter Mænd, da
er Vandet blevet en rygende Sump, der aabner
sig et smudsigt Afløb i de rene Omgivelser.
Og Zola tilføjer til yderligere Tydelighed: «Det
Vand havde hendes Tankers Farve. De var
henrundne, de smukke Strømme af Lyseblaat og
Lyserødt!»
Undertiden have disse symbolske Smaatræk
hos Zola en overordenlig Ynde. Saaledes et i
Romanen L’oeuvre, der iøvrigt kun daarligt
magter sit Stof. Maleren Claude skal
udstille for første Gang, vel at mærke paa
Udstillingen af de forkastede Billeder. Den
Morgen, da Udstillingen skal aabnes, skildres i
hans Atelier: «Guldparceller fløj omkring, for
da han ikke havde Raad til at kjøbe sig en
forgyldt Ramme, havde han ladet fire Brædder
slaa sammen af en Snedker og havde selv
forgyldt dem.» Vi opleve hans Nederlag, der
hidføres af Publikums Raahed og Uforstand.
Kun En troer for Alvor paa ham, hans Veninde,
Christine. Han finder hende ventende i
Atelieret, da han helt nedbrudt sent paa Aftenen
vender hjem. Hun har aldrig tilhørt ham, men
rørt over hans Ulykke, i kvindelig Trang til at
trøste og gjenoprette, hengiver hun sig nu til
ham i en Storm af Lidenskab. Dog Zola har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
