Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Da han fornam, at hver var med ham dus;
Een efter anden til ham sagde saa:
»Du er Notarius/«
Hans Hierte skialv af Glæde ved den Ære,
Som forekom ham ufortient —
»Jeg ikke værdig er; men stræbe skal, at lære . . .
Begyndte han . . . . »Der er en Styver! hent
Mig strax en Spegesild!« var Svaret —
»De spøger.« — »Slyngel!« sagde han
Som rakte Styveren, »nu spøger man
Med slig en Slyngel? er du vel forvaret
I Hovedet ? gaae strax!« — Men om jeg strax ei gik ?—
Et vældigt Ørefign i samme Øieblik
Ledsaget af et Skrald af Strube-Torden
Min arme Fætter lynede til Jorden.
Saa var hans Indtog. Jeg har blot fortalt
Den første Hilsen, som et kort Exempel
Paa Høfligheden i de Musers Tempel;
Den i et enkelt Træk os maler alt.
A f denne Sort der gaves daglig mange;
Men jeg dem ikke her opregne vil —
Vær ikke bange!
Der vilde gaae for mange Giæs dertil. *)
* * * * *
♦ ) Her følger i min Fætters Manuscript tolv Sider, som jeg, i
det mindste ikke for denne Gang, vover at lade trykke. Ikke
fordi der findes det mindste, som jo alle Rescripter, om de
end stode ved Magt, vilde rigtig forklarte tillade; men fordi
den Lov, som er mig, om ikke min Fætter helligere end alle
Politiemes’er-Kiendelser, forbyder mig det. Det er nemlig
det store Bud, som rigtig nok ikke staaer paa nogen af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
