- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
28

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Billed-Magazin.

Ikke alle fugle synge den hele Dag,
heller ikke alle paa samme Tid. Nogle
synge kun om Morgenen, andre om
Aftenen, eller vel endog om Natten. Nogle
elske Selskab under deres Sang, som f.
Ex. Maaltrosten, hvis herlige Sang
lyder fra tusinde Struber i Norges og
Sveriges eensomme Skovegne og opliver den
korte Sommer. Nogle andre fugle synge
gjerne alene, f.Ex. Nattergalen; den staaer
helst i den stille Aften, om Morgenen eller
om Natten og er fordetmeste taus om
Dagen. Det synes som om den, som
Sangfuglenes Dronning, kjender sit
Talents fortrin, og ikke vil lade sin Melodi
forstemme ved de andre Fugles Skraal.

Mange Fugle have ogsaa visse
Manerer i deres naturlige Sang; i
Thüringerskoven erindre endnu gamle folk, at
de i deres ungdom have hørt Melodier
af Finkerne i Skovene, som siden ere
forsvundne, og atter andre, som ere
opkomne i deres Sted. Naar der altsaa fra
Tid til anden blandt finkerne fremstaaer
et ret Geni og fremfører en ny Melodi,
saa efterpibe de andre Finker den, og dens
Vise bliver en Tidlang i Mode. Mange
Sangfugle glemme, naar de komme
sammen i et Værelse eller Buur med andre,
deres naturlige Sang og lære derimod
andre Melodier, og mange andre Fugle,
der af Naturen ikke kunne synge, lære
lettelig allehaande skjønne Melodier ved
at efterpibe saavel Menneskene som andre
Fugle. Herhen hører Dompapen, og hos
denne er det ret godt at den vedbliver
at synge hvad den har lært udenad og
blander det saalidt muligt med sit Eget; thi
dens egen Sang er altfor eensformig og
ligner de knærkende Toner i en Dør, hvis

Hængsler ere rustne. Forøvrigt køster det
næsten ¾ Aar og megen Taalmodighed at
afrette en saadan Sangfugl; især
beskjæftige Fjeldboerne sig med at afrette
Sangfugle, thi i Bjergegnene leve de fleste
Skovens Sangere. Saaledes ere blandt
Thüringerskovens Landsbyer nogle berømte som
Høiskoler, hvorfra aarlig en stor Mængde
lærde Dompaper udføres til alle Kanter,
især til England.

Aarsagen til at en Fugl synger
stærkere og bedre, end en anden, ligger i
Strubens forholdsmæssige Størrelse
og Styrke. Hos Hunnerne er Struben
ikke saa stærk som hos Hannerne; derfor
synge hine lidet eller intet. Hos de Fugle,
der have den stærkeste Sang, er
ogsaa Struben stærkest, hvorpaa
Nattergalen afgiver et Exempel.

Ligesom Organerne i det
menneskelige Legeme forædles og fuldkommengjøres
ved Øvelse, saa lader ogsaa Fuglenes
Stemme sig meget forbedre ved god Næring,
Pleie og især ved Støi. Struben udvider
sig lidt efter lidt, idet de ville lade
deres Stemme høre midt i Allarmen, og
saaledes forhøies deres Stemmes Styrke
meget.

Paa samme Maade søm Sangfuglene
i Buur lettelig antage en fremmed Sang,
og lære at fløite Melodier, kan man ogsaa
lære andre Fugle, som: Papagøier, Ravne,
Skjærer o. fl. at efterligne Menneskestemmen
og eftersige Ord. Dette er et
Fortrin, som hæver Fuglene over alle andre
Dyr.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free