- Project Runeberg -  Billed-Magazin for Børn / Første Aarg. 1838 /
271

(1838-1839) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Billed-Magazin.

1

De ædlere faareraeer klippes kun

eengang aarlig, da ilden derved bliver
længre og saaledes bedre; men det sæd-

vanlige nordiske faar to Gange; Vaaruldeu

er deu ringeste. Den bedste ildfaaes af
Ryggen øg Halsen, den næstbedste as Si-

derne, øg den ringeste af Strubeu, Bugeu
og Skankerne, og disse tre Slags bør
sorteres hver for stg. De fpanske faar

give een til to, ja tre fire Gange saame-

get ild som vore indenlandske. Paa f
ærø-erne og vøre nordlandske Oer, hvor f aarene

bestandig gaae nde, klippes de ikke, men
drives i f ældingstiden sammen i en
fjeld-kløft, Jndgjerding eller andet saadant

Sted, hvor den løsstddende ild rives as
dem med Hænderne.

Efter de nyeste Opgivelser skal der
i Enropa findes f aar.
An-tages det nn, at der af hvert faar faaes

i Gjennemsnit tre Pnnd ild, og ansættes
Prisen for denne til ^ ss. pr. pund,

saa beløber Europas aarlige ildproduktion
stg til pttnd as

Spd. i Værdi. Ved ildens forarbeidelse
til Klæde bliver Værdien tredobbelt saa-

stor, og Enropas f aarehjorde tilveiebrin-

ge altsaa, naar ilden bliver saaledes
be-arbeidet, en pengemasse, der beløber stg

til den nhyre Snm as næsten
Mil-lioner Spd.

Asb.

^anrhn^roret.

^il de største Gøder, Ratnren har
skjæn-ket de hede Egnes Bebøere hører Bam-

bnsrøret; dets lette, stærke, meget
bøie-lige Træ anvendes til mangfoldige nyt-

tige Ting. Det henhører til Græssenes
familie, er træagtigt, opnaaer en Høide

as Alen og sindes paa sandige Steder
i Ost- øg Vestindien. fra en Rod
ud-fyde til ^()() Rør, der foroven igjen

førgrene stg. idenpaa ere Rørene glatte
og haarde som flint. Jnden i ere de

hule og asdeelte ved Skillerum. Ledene

paa disse røragtige Græs udsvede en
sukkerholdig Sast, der tørres i Luften.

Man har kaldet saavel denne Saft som
den steenagtige Snhstants, der findes i
Le-dene, Tabaschir, og tillagt det sorskjellige

lægende Kræster, som det dog ei synes
at have. Den Brug, mau har gjort as

de sorskjellige Bambusarter, er saa
mang-soldig, at man neppe kan nævne nogen
Ting, hvortil der ndsordres Styrke,
Bøie-lighed og Lethed, som det ikke ex bleven
anvendt til i hine Lande, hvor det voxer.
De nnge Skud af nogle Arter nedlægges

i ædikke og fpises som Asparges.
Den fuldvoxne Stamme giver sox-

txæsfelige f uttexalex ; naax disse exe
skaax-ne as den sxiske Stamme vedblive de at
ud-duuste fugtighed, og mau kau dexsor i detn
indpakke og soxsende sxiske Blomster til
hundrede Mile bortliggende Stedex. De
haaxde Stammex anvendes til Buer, pi-

le, Kastespyd, pilekoggere, Laudsefastes
Baadmaster, Spadseerstokke, til Byguntg

as simple Broer og mangfoldige andre
Ting. Ved at plantes i Rader danner
en pigget Art af Bambnsrøret et
palisa-deværk, der knn kan gjennemtrænge^ as
et ved Artilleri nnderstøttet Jnfanteri.
Ved at gjøre Jndsnit i Rørets
Si-der søxsæxdige Malayexne deraf
Støxm-stiger, søm ere øvexøxdentlig lette, øg an^
vendes i Egne, hvør det er førbundet
med Vanskelighed at transportere tunge
Maskiner. Saavel af Bladene som af
Stammen fabrikere Chinefexne papix ved
at udbløde øg sønderknuse dem i Vand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:04:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bmforborn/1838/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free