Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Recensioner - Isak Collijn: Sveriges bibliografi intill år 1600. Bd II–III. Upps. 1927–33. Av Lauritz Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER 133
psalterio beatæ Mariæ virginis» fra 1498, den eneste svenske Inkunabel, der
endnu er bevaret i et større Antal Eksemplarer.
I det første Decennium af det 16. Aarhundrede fandtes intet Trykkeri
i Sverige. 1510 oprettedes et nyt, denne Gang i Uppsala, af Paul Grijs,
som antagelig er den første indfødte Svensker, der har givet sig af med
Bogtrykker virksomhed. Den første og omfangsrigeste Bog, som udgik fra
dette Trykkeri, der var i Gang til 1519, er et Psalterium for Uppsala Stift,
desuden har Grijs trykt en Række Smaabøger paa Svensk, nogle latinske
Skolebøger og flere Etbladstryk som Afladsbreve, Synodalcirkulærer o. 1.,
men hans Produktion er i det hele mangelfuldt bevaret. I 1523 oprettede
Biskoppen Hans Brask et lille Trykkeri i Söderköping, som oprindelig
var beregnet paa at forsyne hans Stift med de nødvendige liturgiske Bøger,
men som navnlig blev brugt til Trykning af katolsk Propagandalitteratur,
hvorfor det allerede 1526 blev nedlagt efter Befaling af den reformatorisk
sindede Kong Gustav Vasa. Trykkeriets Bestyrer, Præsten Oluf Ulricksön,
flyttede derefter til Malmö, hvor han gennem mange Aar virkede som
Bogtrykker i den danske Reformations Tjeneste. I Løbet af Aaret 1525 blev
nogle faa katolske Bøger trykt i Uppsala, dels af Bartholomæus Fabri,
rimeligvis en Søn af den ovennævnte Johannes Fabri, dels af
Ltibeck-Bog-trykkeren Georg Richolff d. y., som kort Tid før var kommet til Sverige,
og hvis Virksomhed i den følgende Periode blev af stor Betydning for det
svenske Bogtryks Udvikling.
Ligesom i Danmark gav i Sverige Reformationens Indførelse Stødet
til en forøget typografisk Virksomhed. Gustav Vasa var ivrig for at
forsyne sit Land med Bøger, som kunde tjene til at styrke den nye
evangeliske Kirke, og han oprettede derfor 1526 i Stockholm et kongeligt
Bogtrykkeri, som lige til Begyndelsen af det 17. Aarhundrede var det eneste
Trykkeri, der fandtes i Sverige. Ledelsen af det blev overdraget den
ovennævnte Georg Richolff, som derfor med sit Materiel flyttede fra Uppsala
til Stockholm; allerede 1527 forlod han imidlertid Sverige og rejste tilbage
til Lübeck, hvorefter Trykkeriet en Tid blev bestyret af forskellige indfødte
Bogtrykkere. Fra Aarene 1526 — 30 er i Klemmings og Anderssons
Bibliografi beskrevet adskillige Bøger fra dette Trykkeri, af hvilke de fleste er
forfattet af den bekendte reformatoriske Skribent Olaus Petri.
Med Aaret 1530 sætter Collijns Fortsættelse ind, og de svenske Tryk,
han beskriver i de to følgende Bind, stammer derfor alle fra det kgl.
Bogtrykkeri i Stockholm.1 Af de godt 600 forskellige Tryk, som er beskrevet
i disse to Bind, der altsaa omhandler Tidsrummet 1530—1600, er c. to
Tredjedele fremstillet i Sverige; heraf er en mindre Del ikke længer
bevaret, men kun kendt fra litterære Kilder. I Forhold til den samtidige danske
Bogproduktion er Antallet kun ringe, og en ikke ubetydelig Del af det
1 En Undtagelse danner kun et Synodalcirkulære for Uppsala Stift for 1535, som er
trykt med Resterne af det Materiel, Paul Grijs havde anvendt i Uppsala i Aarene 1510—
19, og som antages at være fremstillet i denne By af en til Domkapitlet knyttet Person.
IO — 34463. Nord. tidskr. för bok- o. biblioteksväsen 1934.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
