Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Hermed sammenligne man i Oldsagnet: Vinden drev dem
ud i Havet. I Nattemørket stsdte de mod et Land." I
Eventyret sinder Fiskeren udenfor en Gamme en liden blaa
klcedt Kall med et Skjceg saa stort og sidt, at det naar langt
ned paa Brystet. I Oldsagnet sinder Bwdrene en gammel
Mand, der bor i en Hytte (kot), og det er Oden, som anoen
steds kaldes Sidskjcrg" og som kommer til Geirrod i blaa
Kappe. I Eventyret bliver Fiskeren en Stund hos Gam
lingen/) der ved Afskeden skjcrnker ham en prcegtig Baad og
spaar ham Lykke med den, ligesom Bwdrene i Oldsagnet faa
en Farkost as Kallen. I en oprindeligere Form as Eventyret
Skarvene fra Udwst" har den onde Nabo sandsynlig for
raadt Isak og voldt, at han kom til det as Havfolkene be
boede Land.
Ncer til dette Eventyr slutter sig Havfolk" (fra Nces
feby i Finmarken) hos Friis Nr. 6 S. 19—33. Her er der
igjen, som i Oldsagnet, to Brpdre, den ene slem, den anden
godmodig og fredsommelig.
En Ovtegnelse hos I. Fuw Fra Ishavets Kyster"
(Kristiania 1886) S. 12—19 har et andet Motiv, nemliz
Giftermaalet med tzavmandens Datter, tilfcelles med Old
’) Om Fiskerens Ophold hos Havmanden heder det: Isak aad og drat alt
det han oikede, og endda blev Tallerkene» aldrig tom, og alt det han
dråk, var Glasset liqe fuldt" (Atzbjornsen S. 262). Ligesaa er det met>
Maden og Drikken i Valhall: Scrrimner koges hver Dag og er hel om
Aftenen" (Bu. N. I, 124); Mjsden i Valhall minker aldrig (6riinn. 25).
I Eventyret heder det: paa Toppen af Gamnien beitede en hvid Gjed
med forgyldte Horn, og Iver havde de» saa stort som paa de» stsrfte
Ko" (Atzbjsrnsen S. 261). Ester Oi-iurn. 25 staar paa Odens Hal en
Gjed, fra hvis Iver Einherjernes Mjsd, som aldrig minker, tommer.
Disse Ligheder mcllem Eventyret og <3ri!niiiBing,l godtgjsr, at Str. 25 er
oprindelig i Digtet, men gjsr det ogsna snndsynligt, at det samme gjcrlder
Str. 18, hvor 8861-iinnir ncevnes, medens Miillenhoff (D. Alt. V, I, S.
159) i denne Strophe og de to folgende ser gamle Tillag til det oprin-
delige Digt.
Ester en Variant til ..Skarvene fra Udrsst", optcgnet af Qvigstad i
Lyngen, kommer en Mer paa et Land langt ude i Havet til en gammel
Icette <^6tanaB) og bliver hos ham Julen over, som Brsdrene i Old-
sagnet blive hos den Gamle Vinteren over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
