Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Jeg ser nu heller ingen Grund til at benegte, at den Op
tegnelse af første Helgekvad, som foreligger i vor Eddasam
ling, gaar gjennem mange Mellemled tilbage til en af
Forfatteren selv foranstaltet Optegnelse. Jeg ser ingen Nød
vendighecl, ja ikke engang Sandsynlighed for at antage, at
den Optegnelse, som foreligger os, skulde være foretagen paa
Island efter mundtlig Meddelelse af et Digt, der tidligere kun
skulde have været fæstet i Hukommelsen. Vistnok indeholder
den Optegnelse, vi har, endel Forvanskninger i det enkelte,
og flere Verslinjer er i den faldne ud. Men disse Mangler
kan let forklares af Unøiagtighed hos Afskrivere. I det store
og hele synes Digtet at være fuldstændig ’ bevaret, og heller
ikke synes længere Afsnit senere at være indskudte.
Ved Sammenligning ;af det norske Kvæde med den irske
Fortælling om Slaget ved Ross na Rig, af hvilken den norske
Digter er bleven paavirket, viser sig den Forskjel mellem
keltisk og germansk litterær Frembringelse og digterisk Form
ning, som Zimmer har udviklet. Den irske Form for
Heltesagnets Tradition er her som ellers Prosafortællingen
med indstrøecle Vers af lyrisk -dramatisk Karakter. Den nor
diske Digter behandler derimod sit Æmne i Heltekvadets
Rythmer.
En Nordmand i Norge vikle vistnok ikke have ført
Sogne fj ordens Navn ind midt imellem Navne , der var
ukjendte i Norge, som Moinsheimar og Sparinsheidr. Helge
kvadets Forfatter kunde derimod gjøre dette, fordi han levede
i Vesten fjærnt fra Norge.
Men Sognefjordens Navn i Digtet synes dog at være
et Minde fra Digterens Hjemland, thi et andet Navn i hans
Digt turde gjøre det høist sandsynligt, at Digteren har været
født i det vestlige Norge, og at han i tidligere Dage selv har
kjendt Sognefjorden.
I Str. 39 siger Sinfjotle til Gudmund: »Vi fik sammen
paa Saagunes ni Børn, som var Ulve: a nesi sagv. Dette
Stedsnavn gjenfmdes i Gaardnavnet Saagnes (udtalt Saones
eller Sdnes), Gaard-Nr. 81 i Bø Sogn, Hyllestad Præstegjæld,
ved Sognesøen, Nordre Bergenhus Amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
