Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 128 —
Gislason1) bemærker: «Man kender kun to skjalde af
navnet tjofiolfr, nemlig forfatteren til Ynglingatal og frjööolfr
Amörsson (der, så vidt jeg busker, sidste gang omtales den
25. september 1066 i slaget ved Stamfordbridge). Da nu den
sidst nævnte skjald slet ikke vides at have betjent sig af
‘kviÖuhåttr’, ligger den formodning ikke fjern, at «HöfuÖbaÖm
. . . dr^gÖi» er forfattet af I?jöÖolfr ör Hvini, hvad enten det
har hørt til Ynglingatal, eller til det digt om Harald hårfagre,
hvoraf Flat. udg. I 567—568 citerer et par vers, vistnok i en
for en del forvansket form, eller måske til et tredje nu for
øvrigt forsvundet digt.»
At den af Olav Tordssøn anførte Halvstrophe skulde høre
til samme Digt som de i Flatøbogen anførte Yers om Harald
Haarfagre, som tillægges Tjodolv, forekommer mig at være høist
usandsynligt. For det første har hin Halvstrophe en kenning
å Fjgrnis fjgllum, medens Versene i Flatøbogen ikke har en
eneste egentlig kenning. For det andet synes Versene i
Flatøbogen mig at være meget sene, langt yngre end Tjodolv fra
Hvin og Ynglingatal2). Endelig kan mærkes, at Olav Tordssøn
oftere ellers anfører Vers af Skalde, som har levet før
Kristendommens Indførelse paa Island (forn skald).
Derimod synes det mig paa Grund af Navnet Piodolfr hos
Olav Tordssøn i Forbindelse med Versemaalet utvivlsomt (hvad
ogsaa alle Litteraturhistorikere har ment), at den hos Olav
Tordssøn anførte Halvstrophe er forfattet af samme Digter som
Ynglingatal. Men for at kunne afgjøre, om Halvstrophen har
hørt til Ynglingatal, maa vi undersøge dens Indhold3). I den
amamagnæanske Udgave oversættes Halvstrophen saaledes:
«Principalem progeniem, ubi auri sationem in Fjømeris
monti-bus exercuit.» Gislason bemærker, at Udtrykket «øve
Gavmildhed paa Bølgerne» klinger saa besynderligt. Men heidsæi
har, som djupsæi og andre tilsvarende Ord vise, intet med så
«at saa» at gi øre og betyder, som vi i det følgende skal se,
slet ikke «auri satio», «Gavmildhed». Wisén oversætter drygja
heidsæi ved «timorem facere 1. injicere». Men heidsæi betyder,
*) Aarbøger f. nord. Oldk. 1881 S’. 186.
*) Dette mener ogsaa Finnur Jönsson (Litt. Hist. I, 446).
8) Finnur Jönsson (Litt. Hist. I, 443 f.) siger om dette Halv vers, at det
«muligvis hører til Ynglingatal, men på grund af dets dunkle indhold kan
der ikke siges noget afgjørende derom, ligesom det heller ikke kan indsættes
på noget bestemt sted».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
