Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
prøve kræfter; men han var snil og elskværdig,
og en liden kreds af gutter slutted sig snart om
ham. Vi legte soldater, med papirhjelme, og
Bjørnson var Napoleon. Han havde en fin hud,
omend fregnet, nydelige hænder, vældigt haar,
ikke rødt, men askeblondt. Allerede dengang rank
af holdning, — stridt og heftigt væsen — gutterne
kaldte ham «Langfjord-bjørnen» eller almindelig
bare «bjøinen» —, men varmt hjertelag. . . . Han
var foregangsmand og organisator. I den første
periode var det, som sagt, eksercis. Dernæst
theater nede paa en af bryggerne og stadige
ture udover veien mod vest. Bjørnson sværmed
for naturen og havde mere vaagent øie for
Moldenaturens skjønhed, som fremmed. Senere
samlede han kamerater til en schak-klub paa
sit værelse og stiftede en forening, som havde
sin haandskrevne avis. Bjørnson vilde, at vi
skulde samle os om høiere nydelser. Vi
diskuterede norske stile-emner, men ogsaa politik.
Bjørnson var republikaner,» et standpunkt, som
Owren ivrig bekjæmpede.
Disse indtryk kan udfyldes ved hjælp af
nogle meddelelser fra Bjørnson selv og to af
hans kamerater fra de sidste skoleaar. Hans
første indtryk, da han, som indtil sit tolvte aar
aldrig havde været i en by, gik i den lange
hovedgade paa Molde, var dette, at alle
mennesker forekom ham saa overlegne. Han flk
netop se et ligfølge af piger i sort og hvidt og
hele to prester. Og han hørte klokkeklang fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
