Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Hansen af det Heine’ske tvesyn, nemlig et
konkret menneske-indtryk. Den religiøsitet, som
Bjørnson havde medbragt som det vigtigste
reiseudstyr, da han forlod sit hjem i Romsdalen,
fik nu, tror jeg, et overdrag af en noget lysere
farve. Og for alle dem, som, hvadenten de er
«fritænkere» eller «troende», anser kristendommen
i alle dens mangelfulde former som en af de
vældigste kulturmagter i menneskehedens liv,
vil det ikke være tvilsomt, at Bjørnsons religiøse
opdragelse, tiltrods for hvad den kunde
indeholde af snævert, virkelig har været en
væsentlig del af hans reiseudstyr og noget, soin netop
han med sit heftige og stridbare sind i særlig
grad havde brug for. Det har i enkelte kredse
været paa mode at tale overlegent om Bjørnsons
Grundtvigianisme og i det hele om hans lange
vedhængen ved en eller anden form af
«barnetroen». Men for en lidt mere langsynt historisk
betragtning kan der neppe være tvil om, at baade
for Bjørnson og Ibsen har netop de religiøse
barndoms- og ungdoms-indtryk været af
overordentlig stort værd. Enten man tænker paa
den Byron-Heine’ske retning eller paa 70- og
80-aarenes «Brandesianisme», kan vel ingen
historiker tvile paa, at disse kultur-retninger er
som glitrende bobler af sæbeskum i
sammenligning med en hvilkensomhelst dvb og oprigtig
form af den sidste og største af de gamle
religioner. At opleve den er som at faa del i
tusener af slegters kulturarbeide under udform-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
