Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Straks efter kom manden tilbage ledsaget af
Bjørnson i tøfler og med sin lange pibe i
munden. Leende rakte han mig haanden og sa’:
«De har min fulde agtelse. Jeg er ingen rykker.
Mit navn er Børge Hielm, og jeg kommer for
at tilbyde Deres ven plads i «Krydseren»s
redaktion.» — Det var hin «Morgenblad»s-artikel,
som havde henledet opmerksomheden paa ham.
Fra den stund var Børge Hielm vor ven.
Enhver, som kjendte ham, ved, at det var et
venskab at sætte pris paa. Bjørnson blev da
«Krydseren»s æsthetiske referent. Gagen var ikke
stor, men Hielm gjorde ham tillige til
korrespondent for «Drammens blad». Derved maatte han
frasige sig en lignende stilling, han en kort tid
havde havt i «Kongsbergs adresse», som altsaa
er det første blad, som har æren af at tælle
Bjørnson til sine faste medarbeidere.
Det begyndte at lysne. Ud paa vaaren blev
Bjørnson ogsaa antaget som lagthingsreferent for
«Christianiaposten», og dermed var vore
næringssorger for det første over. Med hvilken jubel
kom han ikke hjem den første gang, han havde
hævet sin gage som saadan og kastede en
haand-fuld — hele femten — dalersedler op i taget, saa de
dryssede ned som sne omkring os. — Dette
referentskab flk imidlertid en bråt ende. Bjørnson havde
skrevet en theaterkritik, hvori han havde fundet
noget at udsætte paa madame Schrumpfs spil som
Charlotte Corday. Dette var en ligefrem
maje-stætsforbrydelse i de dage og vakte megen for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
