Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(5
har allerede alle en stor bys . . . higen og krav, og
hvor lille, hvor arni dog, da du ikke formaar
at fyldestgjøre et af dem!»
Men en lignende skuffelse, som Welhaven
og Camilla Wergeland havde oplevet i denne
elendige by», som fru Collett kalder den, is;er i
begyndelsen af tredveaarene, oplevede den nye
digterslegt i begyndelsen af femtiaarene. Derfor
var det. at Heine og Goldschmidt kom paa mode:
fordi man havde brug for dem. Man havde
selv oplevet noget af det samme, som disse
digtere havde oplevet. Efter revolulions-berusningen
i 1848 og 1<S4!) havde man oplevet en opvaagnen
med kvalme og følelsen af magtesløshed, — af
modsigelsen mellem higen og evne . Det er
noget af denne følelse, som faar luft gjennem
«Andhrimner», den norske «Corsar». Men den
romantiske idealisme og det fantasifulde
digtersyn Hammer dog af og til op og forbrænder spot
kynisme hos disse unge nordmænd som hos
Byron og Heine.
Bjørnson var, som tidligere omtalt, især
gjennem Vinje og Botten-Hansen, og vel ogsaa
gjennem enkelte af medarbeiderne i I). Mejdells
blad «Krydseren», kommen i meget nær
berøring med denne retning, men havde
ligeoverfor Vinje ofte bekjæmpet den baade med
ideelle og korporlige argumenter. Ofte havde
det vel lykkedes ham at lokke den sværmeriske
og følsomme side hos Vinje frem af sit skjul,
som naar han smitted ham med sin begeistring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
