Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
splittende, som en ny form af borgerkrig, desto
større behov var der for den nationale kunsts
samlende magt.
Bjørnsons avisartikler fra sommeren 1857
har biografisk interesse især derved, at de viser,
hvorledes kunsten for ham allerede fra først af
stod som det virkelige livs forbundsfælle og som
en skaber af ny virkelighed. Kunsten var en
kulturmagt, som særlig nordmændene trængte
til. Optaget af denne tanke kastede han i løbet
af den samme sommer ogsaa et streifblik ind
paa kunstneriske enemerker, hvor han selv ikke
var fagmand. Han skrev i «Morgenbladet» flere
artikler om udkastene til den nye
storthings-bygning, til fordel for den svenske arkitekt
Lang-lets tegning, som jo ogsaa blev den seirende. I
den af von Hanno og Heinrich Schirmer
repræsenterede gothiske stil trodde Bjørnson at spore
en tysk «mysticisme» i modsætning til den
norske trang til klarhed og munterhed. Her,
ligesom i en tidligere artikel (om en ny lektorpost
i nordisk literatur), retter han et sidehug til den
tyske romantik, med dens «skyhed for
dagslyset». Han minder om de norske eventyrs og
folkevisers djærve og lyse humor og om Henrik
Wergelands kjærlighed til lys og luft, i
modsætning til tyske romantikere som Arnim og
Hoffmann, der nyder det nifse og holder
«død-ningemaaltider» paa det forfærdelige. Vi
nordmænd staar, mener han, i sindets freidighed og
klarhed — og derfor ogsaa i retning mod det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
