Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420’
end i forsvaret for Johan Sverdrup. Man kan
nemlig se, at han misbilligede Sverdrups sterke
og en smule overilede betoning af
partidisciplinen, ligesom han var uenig med rektor Steen
i, at Reformforeningens møder burde holdes for
lukkede døre1. (Steen havde her vistnok fra
engelsk synspunkt ret i theorien, men tog for
lidet hensyn til de norske forhold.) Men i
forsvaret for bønderne var Bjørnson i sit rette
element. Man kan sige, han nu drog den politiske
konsekvens af det poetiske syn paa de norske
bønder i «Synnøve» og «Arne». Han skriver i
«Aftenbladet» (4de november 1*59), i en artikel,
som paa en maade er den politiske kommentar
til hans bondefortællinger: «Uelan d har nu
ført et storthingsliv, som er det længste, nogen
mand i vort land har ført. Udenlandske
stats-maximer, kolde theorier har brudt sig istykker
paa den sunde folkelighed i hans opfatning.
Igjennem ham kanske mere end gjennem nogen
anden er den nationale anskuelse af vore
forhold kommen ind i vor politik, ofte snever,
feilfuld i sin anvendelse, men altid, altid med
den fortjeneste, at den er begyndt fra os selv
og saaledes er lovet evighedens vekst. Da
Sverdrup begyndte, saa vi ham gjøre et sterkt
tilløb med udenlandske statsmaximer, men vi
saa ham ogsaa lidt efter lidt lære at bøie sig
for de fordringer, som ligger i vore nationale
1 Se navnlig en redaktionsartikel i «Aftenbladet« for
23de oktober 1855».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
