- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnson. Hans Barndom og Ungdom / Anden, gennemsete og forøkede Utgave Anden Del 1923 /
279

(1907) [MARC] Author: Christen Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279

forsøk, studier, og til andre tider gaar det mig som med
Oehlenschläger, at en rose i hans have holder mig ved
knaphullet». — Hammerichs bok om Ewald fornyer hans
beundring for denne digter som «kjæmpet for sandhet
gjennem tidens lyst til frase og hulhet, Danmarks elsk»
værdigste skjald». Og Paludan»Müllers «Calanus» gir
ham længsel efter at
træffe denne digter. Men
henimot vaaren (13.mars)
hører vi: «jeg kjeder mig
herhjemme uten maate;
ti jeg har slitt op mine
bekjendtskaper. Jeg flyt»
tes fra den ene selskaps»
kreds til den anden,
men det er dog altsam»
men det samme. Her er
en eneste sterk materiel
aand, som trykker og
nedtrær alt andet. Skar»
pere har luften neppe
været, siden den dræpte
Wergeland og jaget Ole
Bull til Amerika». Selv
i «Det norske selskap»
«trænger litt efter litt
tvilen ind, og jeg føler
mig der sterkt forlatt».
— «Kommer jeg først
ut, skal vi se, naar
jeg kommer tilbake. Fra Leipzig har jeg smukke tilbud,
englænderne er glade i det jeg skriver, jeg maa altid kunne
slaa mig igjennem, naar saa endelig skal være».

Under disse omstændigheter, da han følte sig allerede
som forvist (qua politiker) ved opinionens tryk, var det
næsten halvt aandsfraværende han av og til skrev videre
paa «En glad gut», uten at gjøre den fuldt færdig. «Jeg
vet egentlig ikke hvordan et kapitel nu og da kommer
sammen; det ene ord trækker det andet ind, jeg selv er
slet ikke med i tanke og anlæg, det er min natur, som
ferierer der. Med at skrive, saadan som jeg nu har lyst
til, venter jeg, til jeg er kommen ut; før vilde det være
en forbrydelse». — Men det er kostelig (tilføier han) at

Fru Karoline Bjørnson med lille Bjørn.
(Novbr. 1860).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:26:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ccbjornson/2-1923/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free