Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSTÆDERNES BEBYGGELSE 0
» ö
fandtes desuden mange simple Skjænkesteder og Kipper derude,
og Befolkningen var i det hele lidet respekteret.
Som Følge deraf udgik der i 1630- og 1640-Aarene flere
Kongebud om, at de, som havde sit Tilhold «udi Vatterlandet,
Grønland og Piperviken,» skulde flytte derfra, ellers vilde deres
Bygninger blive revet ned. De, som havde Raad til at bygge i
Christiania, skulde forføie sig did, og de andre skulde anvises
Byggeplads «ved Aggershuus Elv mellem Sagene «g den nærmeste
Bro imod Elvemunden», men maatte der ikke drive
«Kjøbmand-skab eller Handel» (Reskript af 17de October 1636.)
Forstædernes fattige Befolkning holdt dog naturligvis i det
længste paa sine Boliger, hvor usle de end kunde være, og den
Flyttefrist, som det ene Aar bestemtes til næstkommende St. Hans,
forlængedes Aaret efter til den kommende Jul og saa fremdeles.
Den haarde Befaling maa imidlertid ifølge et Bønskrift til
Magistraten af 5 Mai 1647, hvori nogle Forstadsbeboere taler om sine
«efter kongelig Ordre afbrudte» Bygninger, for en Del være
iverksat, og elleve Aar derefter, da Befolkningen i Forstæderne
atter havde slaaet sig til Ro ved Tanken om, at Husene vilde
blive skaanet, lod Statholder Niels Tro Ile, da Svenskerne
rykkede ind over Grændsen, Forstæderne stikke i Brand for at
hindre Fienderne fra at sætte sig fast i dem, hvis de skulde
bestemme sig til at beleire Christiania og Akershus.
De Bygninger, som ved denne Leilighed blev Luernes Rov,
bestod mest af usle Hytter, men en Mængde fattige Mennesker
blev derved husvilde, og Statholderens Gjerning, som viste sig
at være forhastet, da Fienden slet ikke kom til Christiania, vakte
en saadan Forbitrelse hos Befolkningen, at man siden ikke turde
negte dem at gjenopføre sine Huse paa de gamle Tomter. Det
maa forøvrig erindres, at en Handlemaade som Niels Trolles ikke
var uhørt, men havde sit nære Forbillede fra den nordiske
Syvaars-krig, da Svenskerne rykkede mod Akershus. Oslo Borgere fik
dengang— i 1567 — Ordre af Befalingsmanden paa denne Fæstning,
Christiern Munk, til at afbrænde sin By, og Størsteparten af Oslo
gik dengang virkelig op i Luer.
Allerede tre Aar efter Branden af 1658 talte Vaterland 168
og Piperviken 64 beboede Huse, som dog fremdeles var af
allertarveligste Slags. I Vaterland fandtes saaledes 121 og i
Piperviken 55 Gaarde og Pladse, hvis Takstværdi ikke oversteg 6
Rdl., og den kostbareste Gaard, Baard Pedersen «Helbarderers» i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
