Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CL
D
til. at saa mange Christianiaborgere i det 17de og 18de
Aarhun-drede foruden den Bygaard, hvori de boede, havde en «Leiegaard»
paa andre Steder i Byen.
I Begyndelsen gik det meget trægt med Byggeriet.
Oslo-borgernes Hjerter hang ved deres gamle Tomter, «Tofter og
Kaalhaver», som de tryglede om at maatte beholde, og mange
havde lidt saa store Tab ved Branden, at de ikke havde Raad til
at bygge Murhuse.
Aaret efter Byens Grundlæggelse saa derfor Kongen sig nødt
til at give de mindre formuende, som hovedsagelig havde faaet
anvist Byggeplads i Yderkvartererne, Lov til at bygge «efter den
norske Maneer, af Bulverk», men da ogsaa nogle mere velstaaende
Borgere begyndte at benytte sig deraf, fik de i 1635 Ordre
til at rive disse Træbygninger ned igjen. Hermed tog man det
dog ikke saa nøie, for tre Aar efter kom der et nyt
Kongebud, som vistnok indskjærpede, at der ikke maatte bygges af
Træ, men dog tillod, at alle toetages Træbygninger til Gaden
blev staaende indtil videre, mod at der opførtes Brandmure
mellem dem.
I de mest søgte Kvarterer mellem Torvet og Bjørviken synes
Paabudet om, at der skulde bygges af Grundmur eller
Bindingsverk, almindeligvis at være fulgt, og her opførtes efterhaanden flere
ret stadselige Bygninger i den pyntelige, nederlandske Gavlstil,
som Regel i to Etager, med en Kvist i Gavlen. De grundmurede
Huse var imidlertid faa i Sammenligning med
Bindingsverksbyg-ningerne, som udgjorde den store Masse, og i Byens Udkanter
synes der at have ligget mange Træhuse.
Af «Gaardemandtallet» fra 1661, hvori er anført Takstværdien
for de enkelte Gaarde, kan man danne sig et ganske godt Begreb
om disses Størrelse og Bebyggelsen i det hele i de ældste Tider.
Det fremgaar deraf, at Byens gamle Raadhus paa Hjørnet af
Raadhusgaden og Dronningens Gade var den kostbareste Gaard,
værdsat til 4000 Rd. Dens Brandtakst udgjør nu ifølge Byens
Matrikel for 1885 84,200 Kroner. Dernæst kom tre Gaarde, som
hver var takseret for 3500 Rdl., og hvoraf den ene endnu er bevaret,
nemlig Christianias ældste Bygning, det nuværende
Garnisonssygehus paa Hjørnet af Raadhusgaden og Slotsgaderne. Denne
Gaard var altsaa dengang en af de alleranseligste i Byen.
Endvidere var der tre Gaarde med en Takstværdi af 3000 Rdl., en paa
2600, en paa 2300 osv. Af andre Gaarde fra Christian IV’s Tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
