Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRØNLAND, LAKKEGADEN, LAKKEGAARDEN
En af dens første Besiddere af Lachmann-Slægten var
Lagmand over Oplandene, Etatsraad Andreas Lachmann, som fra 1721
tillige var Eier af Gaarden Nedre (Vestre) Grefsen i Aker, hvor
han døde i 1752 som Enkemand efter Else Huitfeldt, en Datter
af Søhelten Iver Huitfeldt til Tronstad. Efter Etatsraad Lachmann
har Lakmandstjeld, som ligger bag Grefsenaasen, sit Navn.
Gjennem den lange, smale, uregelmæssige Lakkegade, hvor
Lakkegaarden længe var den eneste Bygning af nogen Anseelse,
og som endnu den Dag idag bugter sig frem mellem Hytter, der
snart luder fremover mod Jorden, snart læner sig skjævt op til
Naboens Væg, gik i sin Tid Hovedindkjørselen til Byen fra
Trondhjemsveien, lige indtil Nybroens Opførelse i 1827. Her
holdt f. Eks. i Mai 1814 den nyvalgte Konge Christian Fredrik
sit Indtog i Hovedstaden.
4. Mangelsgaarden.
Arbejdsanstalten Christian Augusts Minde i Storgaden
gaar fremdeles efter en tidligere Eier, Generalløjtnant Johan
Mangelsen (f 1769), under Navnet «Mangelsgaarden», der gjerne
sættes i Forbindelse med dens nuværende Anvendelse som
Tvangs-arbeidsgaard for Løsgjængere m. fl. I forrige Aarhundrede var
den en af Byens -galanteste Bygninger, frit beliggende, med en
vid Udsigt opover Akersdalen og skilt fra Forstaden Fjerdingen
ved en stor Have.
Paa dette Sted boede i Aarhundredets Begyndelse den oftere
omtalte Generalløjtnant Tritschler (f 1718) og senere hans Hustru
Anne Cathrine Toliers Søstersøn, Generalløitnant Fredrik Ferdinand
Hausmann, efter hvem Hausmannsgaden er opkaldt, og som
formodentlig har givet Hovedbygningen sin nuværende Skikkelse.
Denne var rummelig og stadselig indredet, omgivet af Havepartier,
der mod Nord synes at have strakt sig op til den dengang noksaa
landlige Akerselv.
I Haven fandtes Fiskedamme med Broer og Øer, lukkede,
fuldt møblerede Havepavilloner og Fontæner, som paa den Tid
var en stor Sjeldenhed i Christiania, og hvortil Tritschler havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
