Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskers Lig at gjøre. Den er ogsaa ganske merkelig ved, at
den havde en Streik af hele Byens Vægterkorps tilfølge.
Sommeren 1734 var en Mand fundet druknet i Ruseløkdammen,
og Byfoged Ermandinger fik Befaling af Stiftamtmanden til at
lade Liget optage og forvare, indtil Bestemmelse om dets
Begravelse var truffet. Byfogden begav sig da med Underfogden,
Byens Vagtmester, to tilkaldte Mænd og ti Vægtere derhen og
fandt Liget i Dammen, men da han befalede Vægterne at drage
det iland ved et Taug, var de hverken efter Stiftamtmandens
Ordre, som blev dem forelæst, eller efter Byfogdens Befaling eller
Overtalelse at formaa dertil, uagtet By fogden «for at betage dem
al mislig Tanke om saadant Arbeide» selv viste sig villig til at
tage Haand i med. Liget blev saaledes liggende i Vandet, og
Byfogden indberettede Sagen til Stiftamtmanden.
Imidlertid gik de ti Vægtere hen til Vor Frelsers Kirke,
kaldte de to Taarnvægtere ned paa Kirkegaarden, og efter at have
truffet Aftale om at holde sammen i denne Sag gik alle tolv ned
paa Raadhuset, hvor de lagde fra sig Mundur og Morgenstjerner.
Der blev i den Anledning optaget Forhør, hvorunder det oplystes,
at Grunden til, at de vilde fratræde Stillingen, var Misnøie med
Byfogdens Befaling om at trække Liget iland, og deres Ordfører
sagde, at han hverken havde gjort noget «Tyv- eller Skjelmstykke,»
hvormed han formodentlig har ment, at dette Arbeide passede for
Rakkeren og ikke for ham. Hvorledes det videre gik med
Vægterne, vides ikke, men seks af dem sees at have bedet om «Pardon»
allerede under Forhøret.
Fra Lauritz Ruus’s Enke kom Løkken ved Gavebrev til
hendes Svoger, Raadmand Jan Didriksen Tack, og i Begyndelsen
af forrige Aarhundrede eiedes den af de Side 144 nævnte Brødre,
Kjøbmændene Helle og Niels Michelsen.
Den sidstnævntes Enke Eleonora Vogt døde i 1750,
hvorefter Ruseløkken tilfaldt hendes to Sønner Justitsraad og
Vicelag-mand Poul Nielsen paa Nedre Foss og Trælasthandler i Drammen
Jan Nielsen, Statsraad Jørgen Herman Vogt s Farfader. Men i
1768, efter at begge Brødre var afgaaet ved Døden, gik Ruseløkken
ud af denne Families Besiddelse og skiftede i de følgende Aar
ofte Eiere.
Den benyttedes nu til offentlig Forlystelsessted, hvor der bl. a.
en Sommerdag i Aaret 1775 til Ære for Stiftamtmand Levetzau,
der samme Dag havde Bryllup i Danmark, holdtes en stor Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
