- Project Runeberg -  Dansk Bondeliv saaledes som det i Mands Minde førtes navnlig i Vestjylland / Første Del /
351

Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

g. Den religiøse Anskuelse 351

Liv og Død, kjendes ikke, og derfor er det i Grunden
unyttigt at hente Lægen. Han formaar intet; er Timen
ikke kommen, bliver den shge sund af sig selv, og saa
kan Udgiften spares.

Denne Forestilling kommer nu og da frem under
løjerlige Former. Man kan lige saa godt begynde at
drikke Brændevin strax i sin Ungdom som senere, thi der
er sat enhver et bestemt Maal. Der var saaledes Hans
Pebersen, som blev et halvt hundrede Aar, inden han
smagte Brændevin, men saa drak han sig ihjel og var
baade død og begraven, inden to Aar var omme. Det
nytter altsaa ikke at staa imod; hvad der er udset for
een, det sket. Saaledes ogsaa, »saa mange Børn een
skal have, dem saar man«. Der var en Karl og en
Pige, som først giftede sig, efter at de var halvhundrede
Aar gamle, de vilde ingen Børn have, men saa fik Konen
paa een Gang shv Børn.·— En Kone kom til mig og begjærede
Fattigunderstøttelse til sin Datter, der havde født et Barn
uden for Ægteskab Jeg gjorde beskedne Indvendinger
mod Vetimeligheden af hendes Begjæring, og da hun
derefter krævede det som en Ret, og jeg atter indvendte,
at den Byrde, hun havde at bære paa i dette Barn-3
Forsørgelse, kunde hun have været fri for, fik jeg kort
og bestemt Svaret: »Derom nytter dets ikke at tale, de
Børn, man skal have, dem faar man!«

Gjennemtrænge den-Dunkelhed, der raader i Sty-
relsen, ævner ingen: »Den skal staa paa et højt Vjærg,
som skal se sin egen Skeebne til Endel« og man kan
lige saa godt »bie sig til Lykken som rende sig til den«.
Her er et Menneske fuldstændig magtesløst. To Drenge
ønskede sig Lykke; den ene, Jakob, i Ungdommen, den
anden, Peber, paa de gamle Dage. Jakob blev rig og
efterhaanden rigere, men saa hørte han en Nat, da han
var bleven hen paa Aarene, en Røst ved Vinduet: »Nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:53:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dabondeliv/1/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free