Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nei, det er mig, det.c
»Jeg kom først,« sagde Isak.
»Slip, din Hvalp — ellers brænder vi inde alle tre.«
»Nei, jeg bruger ikke at slippe.«
I det samme fik han et Slag med knyttet Næve over
Ansigtet, saa han tumlede ind i Røgen. Sjømanden tog
Gutte-mand og vant, som han var, til at balancere tilsjøs i alslags
Veir, fik han ham nok saa behændig nedover til Stigen.
Folket jublede.
Isak var kommen ud paa Taget. Jubelen fra
Folkemassen steg op imod ham. Han var saa sint, at han nær
var gaaet ind i Røgen igjen.
Langsomt krøb han nedover.
Den, som først fik Øie paa ham, var Skrædderen.
»Der er den Gutungen igjen — altid der, hvor en ikke
har sendt Bud efter ’an, — og nu har han kastet Blusen
væk ogsaa — aa, sæt Sprøiten paa ’an, De, sæt Sprøiten
paa ’an — jeg kan ikke gaa fra Speilene; saa gjør han
det ikke engang til.«
Om man virkelig satte Sprøiten paa ham med Vilje, ved
jeg ikke. Vist er det, at da Isak baglængs og langsomt kom
nedover Stigen, fik han en iskold Straale i Ryggen.
Men nedenfor Stigen stod Far. Han havde skjønt alt.
Han tog Guttemand af Sjøguttens Arm og kommanderte Berthe
hen i Vognen med ham. Selv blev han staaende og ventede
paa Isak. Han tog imod ham, da han nærmede sig Jorden.
»Han er nok for liden til at faa Medalje, denne her,«
sagde han høit. »Men kom hen i Vognen til mig, du Isak,
skal jeg fortælle dig noget, som er ligesaa godt.«
Og mens Isak sad paa hans Fang, og Far klemte sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
