Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nei, den var for fæl. Saa fik han heller tage nogen af
dem derinde fra Storstuen; og han lavede 0111 paa
bedrøvelige, søvndyssende Melodier saadanne Sange som
»Naar Slyngler hæves til Ærens Top«
og
»Mit fulde Glas og Sangens raske Toner.«
Det var jo egentlig Drikkeviser, men i Betragtning af
alle de Flasker, som han maatte fylde til Mette i Nattens
Løb, passede de kanske ikke saa daarlig endda.
Undertiden, naar han stod imellem Vuggen og Wenches
Seng og saa fra den ene til den anden, kunde han føle sig
saa let, som om han aldrig behøvede Søvn; til andre Tider
var han saa træt af Dagens Slid og Nattens Vaagen, at
han gjerne skulde sove rent væk fra det altsammen.
Mette vokste, og Vanskelighederne med.
Først var det nu Underholdningen, — den aandelige
Underholdning; selv kunde hun ikke snakke, men hun
forlangte, at andre skulde snakke med hende.
Det nyttede ikke, at Haraldine om Morgenen, naar hun
redte Sengene, og Mette sad paa et Teppe paa Gulvet, bare
skraalte Visen 0111 Ridder Aage og Else saadan bent ud i
Luften, mens hun klaskede paa Dynerne.
Mette murrede og knurrede. .
»]eg synger 0111 Aage og Else, Mettemor. Hvad er det,
du siger: Spørger du, hvad det er for noget: Det er om
en Kjæreste, som gaar igjen, Mor — endskjønt han er død.
Nu kommer de ikke igjen, Kjærestene,* Mettemor, hverken de,
som er døde, eller de, som er levende. — Hvad er det, du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
