Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PLINIUS
17
Land vestenfor Elben. Han meddeler ogsaa virkelig meget, der ej findes hos
hans Forgængere, men hans Meddelelser maa benyttes med Varsomhed, da han
uden mindste Kritik har sammenstillet de meest forskjelligartede Materialier.
Dette bliver man især var, hvor han omhandler Øerne ved Britannien. Efterat
han nemlig først har beskrevet Europas Nordkyst fra det fjerneste Nordøsten
mod Vest og omtalt Scandinavia, den codaniske Bugt, Kimbrernes Forbjerg m. m.,
kommer han endelig til Britannien og dets Øer; blandt disse nævner han ogsaa
de fjernere, hvoriblandt Scandia m. fl. Han har altsaa ikke skiønnet, at den
Beretning, han havde for sig, og benyttede, om Øerne i Nordøst fra Britannien,
atter førte ham mod Østen til de Øer og Lande han allerede havde omtalt: han
har følgelig antaget Scandinavia og Scandia for at være forskjellige Lande. —
Plinius, der begynder fra det yderste Nordøsten, nemlig Skythien og de saakaldte
rijphæiske Bjerge, hvilke man altid tænkte sig nær ved det yderste nordlige Hav
og stedse lod rykke længer op, eftersom Kjendskabet til hine Egne udvidedes,
anfører først hine, allerede omtalte, gamle Efterretninger om Iishavet,
Ravkysten og de fabelagtige Øboere. Dernæst kommer han til Germanien, af hvis
Stammer Ingæverne eller Ingvierne er den første fra Østen regnet; her, siger han,
blive Underretningerne mere bestemte. Det uhyre Sævo-Bjerg danner ligetil
Kimbrernes Forbjerg en stor Bugt, den codanske, fuld af Øer, hvoriblandt
Scandinavia, «hvis Størrelse endnu er uudforsket», og hvoraf kun en Deel, saavidt
bekjendt, beboes af Hilleviernes Folk i 500 Hereder, hvilke kalde den en anden
Verden. Af lignende Størrelse, vedbliver han, siger man Eningia, eller, som en
anden Læsemaade har, Epigia, at være; efter Nogles Sigende beboes denne lige
til Floden Vistula (Weichsel) af Sarmater, Veneder, Skirer og Hirrer. Man nævner,
heder det, noget om en Bugt kaldet Kylipenus med en 0 Latris i Indløbet; om en
anden Bugt Lagnus, der støder til Kimbrerne, hvis langt ud i Havet stikkende
Forbjerg danner Halvøen Kartris; efter den (altsaa vestenfor) komme 23 Øer,
der ved Romernes Krige ere blevne dem bekjendte, hvoriblandt Burchana og
Glessaria, hvilket sidste Navn dog er blevet Øen tillagt af de romerske Krigere,
fordi de fandt Rav (glesum) der; de Indfødte kalde den Austravia1. Ved hele
dette Hav ligetil Scaldis (Schelde) bo germaniske Nationer. Germanerne bestaa,
siger han, af fem Hoved-Stammer: Vindiler, Ingæver eller Ingvier, Istæver
nærmest Rhin, Herminer midt i Landet, og Peukiner samt Bastarner nærmest Dacien.
Til Vindilerne høre Burgunder, Variner, Kariner, Gutter (Guttones), til Ingæverne,
Kimbrer, Teutoner og Chauker; til Istæverne høre Sicambrerne, til Herminerne
høre Svever, Hermundurer, Chatter, Cherusker. En Sammenligning med den
1 D. e. ligefrem «Østerø» af Austar, Øst, og avi, 0.
2 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
