Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
FYLKER
foregik, men ogsaa bidrage til endnu nøjere at bestemme visse Enkeltheder
ved den allerede omhandlede Fordeling af de forskjellige Hovedstammer i
Landet.
Som Inddelingens Eenhed kan man ansee Fylket. Ordet fylki er dannet af
folk, hvilket Ord oprindelig synes at have betegnet en Samling af Krigerskarer,
der under een fælles Hovedanfører dannede en særegen Trop. Denne Betydning
har Ordet, under den tilsvarende Form pulk, endnu i det Slaviske; derom minder
Benævnelsen «fylking», d. e. Slagorden, og at fylkja, d. e. opstille i Slagorden.
Endog Ordet folk bruges ligefrem i Betydningen «Strid», «Feltslag». Et saadant
«Folk» eller «Fylke», eller en saadan sluttet Trop, har taget Landskabet i
Besiddelse som sin Ejendom, bosat sig der med sine Familier, og deelt Grunden og dens
Herligheder mellem sig. I Forhold til Fylkets Talrighed, eller ogsaa til
Landskabets mindre eller større Frugtbarhed maatte Fylkets Udstrækning blive større
eller mindre. Man finder oftere i de ældste Kvad, Ordet «fylkir» i Betydningen
«Høvding», «Fyrste»; der er saaledes neppe nogen Tvivl om, at vi i dette Ord
virkelig have den gamle Titel for Fylkets Befalingsmand; oprindelig kun en
Krigs-anfører, den som stillede «Fylkingen» i Orden. Fra de ældste Tider af finde vi
et fælles Fylkesthing for hvert Fylke, hvor Anliggender, der vedkom det hele
Fylke, afgjordes og Retssager paakjendtes; ligesom vi ogsaa i den
Omstændighed, at der efter Christendommens Indførelse allerførst oprettedes «Fylkeskirker»,
det vil sige een fælles Kirke i hvert Fylke, have Vidnesbyrd nok om at der under
Hedendommen fandtes Fylkestempler, hvis Forstander vel i de fleste Tilfælde
var Fylkeren eller Fylkeshøvdingen selv. I det egentlige Svialand eller Svithjod
finde vi den samme Fylkes-Inddeling, som i Norge, men Fylket kaldes der, som
allerede ovenfor bemerket, Folkland, en Benævnelse, der hos os kun forekommer
i digteriske Omskrivninger, men forresten er aldeles eenstydig med «Fylke». Det
ligger i Sagens Natur, at denne Fylke-Inddeling maatte fremtræde bestemtere og
mere iøjnefaldende, hvor de indvandrede Folkehobe have kunnet nedsætte sig
og ordne sine Anliggender mere ubehindret, uden at støde sammen med andre
tidligere Indbyggere eller samtidigt ankomne Nybyggere, der kunde gjøre dem
Landet stridigt. Derfor finde vi også Fylke-Inddelingen mest udpræget i den
nordlige og vestlige Deel af Landet, medens det modsatte er Tilfældet i den
sydøstlige Deel; og omvendt kan man sige, at den udprægede Fylke-Inddeling i de
nordlige og vestlige Egne af Landet i sig selv indeholder et Vidnesbyrd om at de
ere først bebyggede, eller de, i hvilke vore Forfædre mest ubehindret kunde
nedsætte sig og ordne sine indre Anliggender.
Ligesom «Fylket» oprindeligt betegnede en Samling af væbnede, til Kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
