Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FYLKER
93
sine fælles Anliggender. Hvormange Hereder eller Hundreder et Fylke
oprindeligt utgjorde, lader sig ikke godt bestemme; i Norge finder man idetmindste Fylker
baade af større og mindre Udstrækning. Naar man imidlertid seer hen til, at
Angelsaxerne inddeelte Hundredet i Tiendedele (teoöingas), bliver det sandsynligt,
at Tidelingen overhoved har været det sædvanlige, og at det enkelte Fylke maaskee
oprindeligt har udgjort ti Hereder eller Hundreder, hvad der ogsaa finder sin
Bestyrkelse i at den øverste Befalingsmand over Hæren i det gamle Rusland kaldtes
Tusindmand (Tysjatskoj). Særegent for Norge synes det ellers at have været,
at Fylkerne inddeeltes i Tredinger, Fjerdinger eller Aattinger, hvorom mere siden1.
Ligesom «fylki» er udledet af folk, saaledes synes det ogsaa af de Forfattere,
der paa Latin beskreve germaniske Folks Historie, at være gjengivet med det
latinske Ord gens. Jornandes’s gentes i Skandja ere derfor vel overhoved at
ansee som ligesaa mange Fylker. I Tydskland synes forresten Fylke-Benævnelsen
ej at have været brugelig; til vort Fylke svarer der Gau, der mere udtrykker den
territoriale, end den militære eller personlige Inddeling. I vort Sprog finder man
aldeles intet Ord, der svarer til det tydske «Gau», derimod have Goterne dette
sidste under Formen ga vi2, hvilket vel ogsaa maatte kunne ansees for et af
Kjende-merkerne paa, at Goterne i deres Samfundsforhold nærmede sig mere til
Tyd-skerne end til Nordboerne. Forresten maa man antage Fylke- eller Gau-Inddelingen
for den, der nærmest holdt Skridt med de Forskjelligheder i Mundart og Leveviis,
der adskilte Nationens enkelte Stammer eller Underafdelinger, og Fylket eller
Gauen bliver saaledes, hvad vi allerede ovenfor have antydet, nærmest at ansee
for Inddelingens Eenhed. Dog mangler der heller ikke, som vi ligeledes have
seet, Antydninger til at enkelte af vore Fylker ligesom ere voxede ud af andre,
og at flere ligefra de allerældste Tider stedse have staaet i en nærmere
Forbindelse med hinanden indbyrdes, end med de øvrige Egne, deels om en fælles
Helligdom, deels om et fælles Thing, medens der paa den anden Side ere Spor til, at
enkelte Dele af Landet, især de øvre Dal-Distrikter, ikke fra først af have udgjort
hele Fylker, og derfor rimeligviis oprindeligen have været besatte af enkelte til
et eller flere andre Fylker hørende Hobe, der en Tidlang have vedblevet at staa
i etslags Afhængighedsforhold til Moder-Fylkerne, uden dog ligefrem at udgjøre
en Deel af disse. I et saadant Forhold synes just Vors og Haddingjadal at have
staaet til Hordaland, Valdres til Sogn, Østerdalen til Raumarike, det sydlige
Thelemarken til Vestfold, det nordvestlige og Robygdelaget til Ryfylke; og i et
1 Fornemmelig paa Oplandene. Dog finder man sammesteds igjen enkelte Hereder inddeelte i
Fjerdinger eller Aattinger, f. Ex. Eker, Voss, o. fl.
2 Endnu findes i Schweiz Aargau, Thurgau, og strax nærved dem Breisgau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
