Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
GUDER
berømte Uppsala-Tempel, som den tydske Skribent Adam af Bremen beskriver,
sad kun trende Billedstøtter (af Odin, Thor og Frey)1, og i den os opbevarede
Formular, ved hvilken de gamle Saxere paa Karl den Stores Tid nødsagedes til
at afsværge Hedendommen, nævnes kun de tre, Wodan, Thunor (Thor) og Saxnot,
sandsynligviis den samme, som ellers kaldes Tiu eller Ziu, vore Forfædres Tyr2.
Det synes altsaa virkelig som om man i den fjerneste germaniske Old kun har
tænkt sig tre Hovedguder, eller Hovedpersonifikationer af den guddommelige
Virksomhed, ligesom Hinduerne havde deres Brama, Vischnu og Schiven; og som
om de øvrige, i vore Oldsagn omtalte Guder, der tildeels ikke engang kj endtes
blandt Sydgermanerne, oprindelig kun have været forskjellige Navne for hine
Hovedguder eftersom de tænktes at fremtræde snart under en snart under en anden
Skikkelse, alt efter deres forskjellige Virken. Hvad der bestyrker dette, er deels
vore Oldsagns udtrykkelige Forsikkring, at flere af Guderne ere Odins Sønner, deels
den merkelige, og for Norge særegne Lære, som vi allerede ovenfor (S. 55) have
berørt, om Vanernes Optagelse i Gudernes Tal. Thi medens de nordiske Guders
Samfund derved, som det heder, forøgedes med de tvende nye Guder, Njørd og Frey,
af hvilke den sidste endog indtog en meget fremragende Stilling, ja tildeels endog
kunde siges at træde i Odins Sted, og med Frey’s Syster Freyja, der ligeledes
optraadte som sideordnet eller næsten overordnet ved Siden af Odins Hustru Frigg,
finder man ellers blandt Tydskerne Frau ja, Fro eller Frea selv som den øverste
Gud, og Freyja som den øverste Gudinde, identisk med Frigg, der igjen hos vore
Forfædre synes at være en senere Udsondring af Odins egentlige eller oprindelige Hustru
Jørds (d. e. Jordens) Personlighed. Kan det saaledes næsten ansees for vist, at
der af Odins Personlighed i Tidens Løb har udviklet sig tvende, nemlig den
egentlige Odin og Frey, og af Jørds eller Nerthus’s trende, den egentlige Jørd, Frigg
og Freyja, og dertil endog det tvetydige Væsen Njørd, der halvt deeltager i Jørds,
halvt i Frey’s Personlighed: da opstaar visselig den største Sandsynlighed for,
at ogsaa de øvrige, kun i vore Forfædres Oldsagn omtalte Guder ere blevne til i
Folketroen paa samme Maade, og at de oprindelige germaniske Guddomme eller
Anser kun ere tre, af hvilke Wodan eller Odin var den fornemste, og derfor altid
nævntes enten med sit egentlige Navn3, eller som «Herren» (Frauja, Fro, Frea,
Frey), medens de to andre, som ham underordnede, fremtræde under forskjellige
Navne.
1 Ad. Brem. IV. 26. 2 Grimms deutsche Mythologie P. 184.
3 Odins Navn (Vodans, Wuotan, Wöden, Ööinn) maa udledes af vaöa, vort vade, oprindelig «trænge
frem med Fart», hvoraf Ordet oör, rasende; det er altsaa den ustandselige Kraft, som med dette Navn
betegnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
