Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
SKJOLDUNGER
nymer1. Det er forresten let at indsee, at naar Sagnet opstiller en lang uafbrudt
Række af Skjoldungekonger, har det sammensat flere indbyrdes uafhængige Rækker.
Sagnfiguren Skjold er derfor ærværdig som den germaniske Eponym, der
ustridigt maa ansees for den allerældste, og som er uadskilleligt knyttet til Goternes
og Sydgermanernes dunkle Erindringer om deres tidligere, deels faste, deels
forbigaaende Ophold i den sydligste Deel af den nordiske Halvø, og deres Vandring
fra denne over de dansk-gotiske Øer til Tydskland. Han tilhører, som ovenfor
viist, egentlig Skandja selv eller de ældste danske Lande, men med Mindet om
Skandja er han og bleven de øvrige Mellem- og Syd-Tydskeres Sagnhelt.
Kraftigst lever naturligviis hans Minde blandt de skandiske Landes egne senere Beboere,
Danerne, og de tildeels derfra udgangne Angler2. Men derimod hører han ikke
hjemme blandt de reennordiske Folk, der først kom i nærmere Berørelse med
Skandja, da deres egen Sagnkreds allerede var udviklet. Vel anvendes ogsaa i
den senere oldnorske Poesi Skjoldunge-Navnet som Betegnelse for Konger,
ligesom de øvrige, fra den gotisk-tydske Sagnkreds hentede Slægt-Benævnelser;
men Sagnet selv henføres til sit rette Hjem, og det er først den ukritiske Bearbejder
af Fundinn Noregr, der langt ned i den christelige Tidsalder med øjensynlig
Vilkaarlighed har draget Skjold ind i de norske Kongeætters Kreds.
4. Yngve og Yngling erne.
I den nærmeste Forbindelse og Berørelse med Skjoldungerne nævne vore
Oldsagn Yngling erne, der endog undertiden tilsyneladende forvexles med dem.
Ynglingerne eller rettere Inglingerne have nemlig faaet deres Benævnelse efter
den ovenfor (S. 57—58) nævnte Yngve, Ingve, Ingvifreyr eller Ingunafreyr (iggvjané
frauja), Ingvinernes (Ingævernes) Eponymus, og dette Navn har saaledes
fornemmelig en ethnographisk Betydning, medens Skjoldunge-Navnet nærmest
knytter sig til en vis, hos flere mellem- og syd-germaniske Nationer brugelig
Sædvane. Fra «Ing» eller «Ingvi» have rimeligviis alle ing vinske eller gotiske
Fyrste-Ætter oprindelig regnet deres Herkomst, og der mangler heller ikke
Exempler paa at Navnet er anvendt om flere end een Æt3. Paa den Maade kunde
1 Hvorledes Skjold og Sceaf kunde forvexles, eller rettere, hvorledes de oprindeligen kun betegne
een og samme Sagnfigur, bliver let begribeligt; thi Sagnet om Ættens Stamfader, Sceaf, maatte, naar
Skjold sættes som Stamfader, henføres til denne.
2 Foruden Sagnet selv, minde om Skjold hos Englænderne enkelte Stedsnavne, f. Ex. Scyldestreöw,
Scyldmere, Sceldesheafda (Kemble, Cod. Dipl. Angl. No. 356, 436, 721, 762). Desforuden heder det i en
Gaade om Skjoldet: «mit Navn er herligt, gridsk blandt Helte, selv helligt», (Exeterbogen S. 409).
8 Her sigte vi ej til den senere Skalde-Sprogbrug, der tillod at anvende alle slige Ættenavne om enhver
Fyrste i Fleng, men til hvad der allerede forekommer i ældgamle Kvad, som f. Ex. i Helgakviöa Hun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
