Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRODEFREDEN 209
ogsaa i Norge brugelige Vedtægter, f. Ex. om Opskæring af Hær-Orv i Tilfælde
af pludseligt Krigs-Anfald, Holmgange-Loven o. fl. Blandt Lovene var ogsaa den,
at Ingen maatte sætte Laas for sin Ejendom, under Bod af en Mark til Kongen,
hvorimod han, hvis Noget blev stjaalet fra ham, skulde faa dobbelt Erstatning
af Kongens Kasse. Efter at have vundet en stor Sejr over Nordmændene besluttede
Frode, heder det, at oprette Fred mellem alle Folk, og for at Alle og Enhver skulde
lære at afholde sig fra Tyveri, og for at Rolighed kunde herske i Landene efter
Krigen, lod han først i Norge tvende Guldkjeder ophænge, den ene paa en Aas,
kaldet Frode-Aasen (der siges ej hvor)1, den anden i Viken; og paa et Thing, han
holdt med Nordmændene, truede han den med de strengeste Straffe, der vovede
at borttage nogen af disse Kjeder. Derimod tillod han vejfarende Mænd at
benytte de Aarer eller Heste, de maatte forefinde, for at komme over Elve, han tillod
dem ligeledes at tage saameget Mad, som behøvedes til et eneste Maaltid, af
Andenmands Gjemmer, men brugte de Hesten længer, eller toge de mere Mad, skulde
de ansees som Tyve. Siden lod han ogsaa i Jylland en stor Guldkjede ophænge
paa en Korsvej (Ringen paa Jælinge-Heden); efter et andet Sagn lod han tre
Guldringe ophænge, en ved Ejderen, en ved Vordingborg i Sjæland, en ved Skanør
i Skaane2, — og heller ikke her vovede Nogen at forgribe sig paa dem.
Denne Frodefred skal have varet i 30 Aar. Endelig overtalte en tryllekyndig
Kvinde, heder det, sin Søn til at stjæle en af Ringene, og da den alderstegne Frode
til Vogns begav sig hen til det Sted, hvor hun boede, forvandlede hun sig til en
Sø-Ko og stangede ham til Døde. Hans Mænd skjulte hans Død, men balsamerede
hans Lig og førte det tre Aar omkring i Landet paa Vognen, indbildende Folket,
at han endnu levede. Først da Liget ej længer kunde staa sig mod Forraadnelsen,
høj lagde de det ved Værebro i Sjæland3.
Ifølge Ynglingasaga omkom Fjølner, Ingvefreys Søn, i et Gjestebud hos
Fredfrode ved at drukne i et uhyre Mjødkar. Det samme fortæller Saxo om Hunding,
Kong Haddings Underkonge i Svithjod. Et falskt Rygte om Haddings Død var
kommet til ham, og han besluttede at højtideligholde den ved et prægtigt
Arveøl; da han skulde øse Mjød af et stort Mjødkar, styrtede han ned i det og druknede;
og Hadding hængte sig siden af Sorg over hans Død4.
Sammenholde vi nu det Væsentlige i alle disse Sagn, bliver det indlysende at
Frey og Frode er een og samme mythiske Figur, alene forskjelligt opfattet i de
1 Man maa her nærmest tænke paa Frode-Aas ved Tunsberg. Vel regnedes ogsaa Vestfold, hvor
Tunsberg laa, til Viken, men paa Saxos Tid indskrænkedes dog denne Benævnelse mestendeels til Ranrike og
Elvesyssel.
2 Ryklosters Annaler (Erikskrøniken) i Langebeks Scriptt. rer. Dan. I. p. 153.
8 Saxo, 5te Bog S. 181 og især fra 247—257. 4 Yngl. Saga Cap. 14; Saxo, 1 B. S. 59, 60.
14 — Munch: Det norske Folks Historie. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
