Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALTJND. EGIL
227
Danmark, England og Schweiz1. Paa lignende Maade kunde nu Sagnet om Sigurd
have været til fra Urtiden, og givet Anledning til saamange lignende Sagn blandt
Nordboer og Tydskere om Dragekampe og Erhvervelse af Drageskatte. Det bliver
i alle Fald her saare vanskeligt at udsondre det historiske fra det mythiske. Men
en middelbar historisk Interesse vinde Sagnene dog, fordi de umiskjendeligt minde
om en Tid, da Nordboer, Goter og Tydskere i broget Forvirring tumlede sig om
hinanden ligefra Viken til Alperne, medens dog Goterne stedse vare den fornemste
Nation, og alle deres Sagn ej alene dreje sig om Skandja som et Middelpunkt, men
ogsaa længe have vedligeholdt sig i det gamle skandiske Hovedland, Skaane,
som Lokalsagn.
7. Dan, Danp, Dyggve og Dag.
Allerede i det Foregaaende, hvor der handledes om Samfunds-Ordenen og
det gamle Kvad Rigsmaal anførtes, havde vi Anledning til at omtale Kong Dan2,
fra hvis Navn saavel norske som danske Sagn udlede Navnet Danmark, og hvilken
de norske Oldsagn desuden lade begynde Høj alderen, medens hans Fader Danp
allerførst antager Kongetitlen i Danmark. Dette Sagn tilhører vel nærmest
Danmark, men spiller dog en altfor vigtig Rolle i vor egen Sagnkreds til her at
kunne forbigaaes. Den Maade at forklare Landes og Ætters Navne paa, at udlede
dem fra en første Besidders eller Stamfaders Navn, var allerede langt tilbage i
Hedendommen saa sædvanlig hos Germanerne, at man ej kan forundre sig over
at finde et Exempel derpaa i et saa gammelt Kvad, som Rigsmaal. Men hvad
der snarere kunde synes at undres over, er at vore gamle Slægtregistre ikke sætte
Dan i Spidsen for den danske eller skjoldungske Konge-Række, men derimod
gjøre ham til et Medlem af denne, og derved paa en vis Maade lade Halfdan, hvis
Navn dog allerede antyder en Blanding eller en Fjernelse fra den ældste
oprindelige Danskhed, blive Stamfader for Dan, denne den oprindelige Danskheds
Repræsentant eller Personifikation. Aarsagen er dog simpelt hen den, at med Sagnet
om Skjold var ogsaa Erindringen om Gotland som de danske Landes ældste Fælles-
1 Eigil eller Egil kaldes i Vølundarkviöa Ölrunar-Egill. Omstændeligt berettes Sagnet i Didrik af
Berns Saga; som bekjendt er det i Danmark henført til Palnatoke, i Norge til Heming og Eindride Ilbreid, i
Schweiz til Wilhelm Tell, og i England til William Cloudesley; Grimms Mythol. S. 354, 355. Om Ægel minde
flere Stedsnavne i England, s. Æglesburh (Ailesbury), Æglesford (Aylesford) o. fl. — Om Valunds Søn
Vidga fortælles meget i Didrik af Berns Saga; hvorledes han som Vidicula eller Vidigoja var Gjenstand
for ældgamle gotiske Sange, er forhen nævnt; Widsidh-Kvadet kjender ham som Wudga (v. 288).
Fornemmelig lokaliseres Valund- og Vidga-Sagnene i Skaane, Bohus og Sjæland, se W. Grimm, Heldensagen 322,
Geijer. S. R. Häfder S. 89. Og det er da heller ikke underligt, at denne saavelsom de andre gotiske Myther
meest haardnakket har holdt sig i Skaane, Goternes gamle Hovedsæde, tilligemed dets nærmeste Naboegne.
* Se ovenfor S. 118—9, 122, 127.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
